Home » UB1901 » 1.holdet stiller ikke hold til årets Serie 3 Sjællandsmesterskab

1.holdet stiller ikke hold til årets Serie 3 Sjællandsmesterskab

Undløse BKs 1.hold har som bekendt vundet Serie 3 pulje 6, og dermed kvalificeret sig til DBU Sjællands Serie 3 Sjællandsmesterskab, der afvikles via en kvartfinale hjemme (lørdag d 18.juni), en evt semifinale ude (tirsdag d 21.juni) og en evt finalekamp på Ølstykke Stadion (lørdag d 25.juni).

1.holdets cheftræner, Tommy Gotfredsen, har dog i samråd med spillertruppen, og med fuld accept fra klubbens bestyrelse, valgt at overlade pladsen til nr 2 i Serie 3 pulje 6, da truppen i forvejen har været igennem et hårdt program i foråret, og med to kampe i Undløse Cuppen sidst på måneden, så står vi potentielt med fem kampe de næste tre uger, og efterfølgende blot tre ugers sommerferie.

Vi ville selvfølgelig rigtig gerne, give vores trofaste tilskuere, yderligere et par spændende kampe på Undløse Stadion, og vi ville også gerne se os selv matchet mod de øvrige puljevindere på Sjælland, men vi har altså vurderet, at truppen vil stå bedre rustet til udfordringer i Serie 2, hvis folk får lidt ferie nu her.

Skriv en kommentar