1.holdet slog Mørkøv IF med tenniscifre
Undløse BKs 1.hold var her til eftermiddag på besøg på Mørkøv Stadion, og hjemmeholdet havde pustet lidt til ilden, ved tidligere på året at have kaldt Tommy Gotfredsens mandskab for “det dårligste Undløse BK hold i flere år”, efter at de blåklædte ellers havde vundet 3-0 i den indbyrdes testkamp i marts måned.
Og uden at sige for meget, så skal Mørkøv IF-mandskabet nok regne med at skulle op imod Undløse BKs 2.hold i efter sommerferie, efter at de i dag led deres tredje nederlag i tre kampe, efter en sand Thomas Søgaard opvisning.
Gæsterne indledte med en stor chance til Nicki Jensen, der blev spilley fri i dybden af Kim Schlicker, men han formåede ikke at sattw bolden uden om keeperen.
Det gjorde Thomas Søgaard til gengæld kort tid efter, da Jonas Møllnitz flot fil tilkæmpet sig bolden, som han fik sendt videre til Undløse BKs 10’er, der flot satte bolden i nettet.
Kort efter at stadionuret havde rundet en halv time, fordoblede gæsterne sin føring, da Martin Aaberg sendte Nicki Jensen fri i dybden, og med en fremragende detalje lagde ham bolden af med hælen, og den bold behandlede Thomas Søgaard med bravur, da han bragede den op via den modsatte stolpe – målet var Thomas Søgaards 126. siden 2004, hvilket gør ham til den mest scorende spiller i periode 2004-2016.
Thomas Søgaard fik muligheden for sit hattrick før pausen, men han brændte alene med keeperen, og i stedet måtte han nøjes med en assist, da han spille Faton Gjyrevci fri på kanten af feltet, og da ingen rigtig gik til ham, så sparkede han bare bolden på i målhjørnet, til pausestillingen 3-0.
Det burde være blevet 4-0 kort efter pausen, da Martin Aaberg misbrugte en gigant chance midt i feltet, på Jonas Møllnitz’ fine oplæg.
Martin Aaberg fik også gæsternes næste store mulighed, da han bragede en flot Thomas Søgaard aflevering på sammenføjningen.
Martin Aaberg fik dog lov til at score til både 4 & 5-0, da han først headede et Daniel Skovgaard indlæg i nettet, og kort efter opsatte han stensikkert et straffespark begået imod Thomas Søgaard.
Jonas Møllnitz fik lov til at lukke og slukke festen, da han helt blank i feltet headede et Benjamin Jensen indlæg i nettet.
Efterfølgende var der fem stemmer til Flemming Gotfredsen, der sæsondebuterede med en stort set fejlfri kampe.
Men han kunne ikke matche en fuldstændig outstanding Thomas Søgaard, der fortjent hev hele tolv stemmer.
Sejren betyder at Tommy Gotfredsens mandskab topper rækken med 9 point og en imponerende målscorer på 9-0, og inkl træningskampe tidligt i april måned, der har Undløse BK nu holdt buret rent i 360 minutter.

Skriv en kommentar