Home » UB1901 » 1.holdet faldt dybt efter pausen i Slagelse

1.holdet faldt dybt efter pausen i Slagelse

1.holdet faldt dybt i 2.halvleg i dagens træningskamp på udebane imod B73 Slagelse, der netop er rykket op i Serie 1, og til trods for to flotte mål af Faton Gjyrevci til 1-0 & 2-0 i indledningen, så vandt Slagelse-mandskabet hele 7-3 – alle syv mål scoret i kampens sidste 55 minutter.

Tommy Gotfredsen manglede stadig Chano Larsen, og var i dag også uden Anders Hørdum Made, Rune Bjørn Jensen & Rene Hendriksen, og rent konditionelt faldt holdet meget voldsomt de sidste 25-30 minutter, men Tommy Gotfredsen kunne stadig glæde sig over en rigtig flot 1.halvleg, en times spilletid til Nicki Jensen & Daniel Skovgaard og begge uden smerter, og så endnu et dødboldsmål efter træningsbanens skabeloner.

Thomas Søgaard stod fir gæsterne tredje og sidste scoring kort før tid.

Tommy Gotfredsen har nu en træning torsdag aften & lørdag formiddag til at pudse de sidste ting af, inden det går løs imod Høng GF på tirsdag på Undløse Stadion.

Skriv en kommentar