Home » UB1901 » 1.holdet var bedst, men tabte – igen!!

1.holdet var bedst, men tabte – igen!!

Undløse Boldklub ’s slås virkelig med tingene i øjeblikket, og igen i dag var Tommy Søgaard Gotfredsen ’s mandskab det bedste hold mellem felterne, men selv de største chancer bliver misbrugt i øjeblikket, mens selv de mindste fejl giver mål imod.

Martin Aaberg var sit holds bedste på dagen, og han havde også et par store muligheder for at komme på tavlen, bl.a en afslutning på stolpen, og også Nicki Jensen, Thomas Søgaard & Oliver Pilgaard Christophersen burde have bragt gæsterne på tavlen, men i stedet kom hjemmeholdet i front på en hurtig omstilling efter et hjørnespark, samt en uheldig fejl af Rene Hendriksen i målet, og slutteligt lukkede de også til 3-0, da de rødklædte gæster satsede hele butikken.

Drengene hang naturligvis med hovedet i omklædningsrummet bagefter, men Tommy Søgaard Gotfredsen roste både indstillingen og viljen, og vi føler snart at det må være vores tur til lidt stolpe ind. Næste mulighed for en sejr er på lørdag, hvor FC Storebælt er gæster på Undløse Stadion.

Jimmi Zacharriassen og 2.holdet tabte ligeledes 3-0, da en fejlagtig udvisning blev kostbar og gav to mål til Ruds Vedby IF, i en kamp gæsterne ellers kontrollerede i flere perioder.

Skriv en kommentar