Søgaard-hattrick i sikker storsejr til 1.holdet
Undløse BKs nye cheftræner Tommy Gotfredsen hjemmebane-debuterede i dag på aller fornemmeste vis, da han trods et par afbud fra hans start 11’er, bl.a. hans bror og anfører, Flemming Gotfredsen, kunne se sit mandskab skøjte hen over det gæstende Hagested/Tuse Næs-mandskab, i en kamp der reelt allerede var afgjort som 10 minutters spil.
Tommy Gotfredsen havde til sin første hjemmekamp valgt følgende elleve spillere fra start:

Grundet Flemming Gotfredsens skade, var Faton Gjyrevci skubbet ned i midterforsvaret, mens Thomas Søgaard startede ind på toppen, og matchvinderen fra 3-2 sejren i sidste weekend på Hvalsø Ny Idrætspark, viste allerede efter 3 minutter sin skarphed, da han assisteret af Daniel Skovgaard dirigerede bolden rigtig flot op i hjørnet til stor glæde for de rigtig mange fremmødte på Undløse Stadion.
Blot 7 minutter senere blev det 2-0, da Nicki Jensen slog en helt perfekt frisparksbold til bagerste stolpe, hvor Jonas Møllnitz dukkede op og headede bolden flot ind ved bageste stolpe.
Kort efter fik Nicki Jensen et lidt hårdt gult kort, men gæsterne formåede på ingen måde at udnytte sit overtal, og de 10 minutter blev i stedet bare lidt ”stilhed før stormen”, for da Nicki Jensen kom tilbage på banen, trådte hjemmeholdet igen på speederen, hvilket resulterede i et mål der fuldstændig lukkede kampen.
3-0 målet var lige efter fodboldens abc, og et mål lige efter Tommy Gotfredsens drejebog. Dagens kaptajn, Chano Larsen, erobrede bolden på midten, og han sendte med en millimeter præcis bold dybt til Daniel Skovgaard, der alene med keeperen vist stort overblik og uselviskhed, da han ”forærede” et mål til Thomas Søgaard på midten. 3-0 forblev stillingen til pausen, og Tommy Gotfredsen indledte 2.halvleg med Kris Pedersen på højreback, og Anders Hørdum Made i midterforsvaret, efter at han kort før pausen måtte udskifte Magnus Herforth, der grundet en fodskade, allerede under opvarmningen havde store smerter, men på ren vilje klarede Undløse BKs unge midterforsvar altså ganske imponerende, at holde sig på banen i 43 minutter. Kris Pedersen kom i øvrigt ind og leverede en rigtig fin og sikker præstation på backen.
Nicki Jensen spillede endnu en stor kamp på midten, og han stod bag assisten til Daniel Skovgaards 4-0 mål, da han sendte Undløse BKs kant-lyn afsted i dybden, og han svigtede ikke og sparkede sikkert sit 8.sæsonmål i kassen.
Young Gun, Thomas Søgaard, fik sit hattrick, da han assisteret af Jonas Møllnitz scorede 5-0 målet i kassen, efter at Daniel Skovgaard havde misbrugt endnu en friløber skabt af Chano Larsen.
Chano Larsen blev dog alligevel noteret for sin anden assist i den blå trøje, da han med et fremragende ”Laudrup-vip” sendte Jonas Møllnitz alene i dybden, og Undløse BKs arbejdssomme kant sendte bolden i kassen til slutresultatet 6-0, i en kamp der aldrig for alvor var spændende, og hvor hjemmeholdets viste en imponerende klasseforskel hele vejen rundt, og endnu en gang uden at spille sig 100% ud.
Efterfølgende var der en enkelt stemme til ”hattrick-hero” Thomas Søgaard & Kris Pedersen, to stemmer til dagens kaptajn, Chano Larsen, mens holdets vikarierende midterforsvar, Faton Gjyrevci fik fire stemmer efter en stort set fejlfri og meget stærk præstation. Det var dog ikke nok til at matche Jonas Møllnitz fem stemmer – hvilket var fuldt fortjent, efter at Undløse BKs ”duracell-kanin” igen igen arbejdede som en vanvittig, og det var til trods for at han kæmpede bravt med smerter i knæet.

Skriv en kommentar