Home » UB1901 » Præsentation af 1.holdets kommende modstandere

Præsentation af 1.holdets kommende modstandere

Traditionen tro så får I en kort gennemgang af de modstandere, som venter for Undløse BKs 1.hold, når det efter sommerferien går løs i Serie 2 pulje 3.

Holbæk United
Nedrykkere fra Serie 1, der har haft god tid til at forberede sig på at den ville stå på Serie 2 i efteråret, da holdet i første halvdel af sæsonen blot samlede 2 point i 13 kampe, og i nedrykningsspillet blev det da også blot til 6 point i 12 kampe, og en relativt klar sidsteplads i rækken. Holbæk United har mistet en del spillere det seneste år, og er et stykke fra deres tidligere høje niveau, men det blå- & sortstribede har stadig et rigtig fint hold.

Tommy Gotfredsen & co mødte senest Holbæk United i april, hvor det blev til 1-1 i en træningskamp på Tuse IFs nye kunstgræsbane-anlæg.

TFC Odsherred
Oprykkerne fra Serie 3, hvor de i sikker stil tog 1.pladsen, og bortset fra sidste rundes nederlag til Gislinge BK, så gik holdet ubesejret igennem sæson, bl.a via imponerende 29 mål af topscorer Andreas Elkjær. Alt i alt hentede TFC Odsherred 57 af 66 mulige point.

Gislinge BK
Oprykkere fra Serie 3, hvor de slog til da Mørkøv IF dummede sig i slutfasen, og så snuppede de blå- & hvidblusede 2.pladsen via sæsonens 51 point i 22 kampe.

Dianalund IF
Oprykkere fra Serie 3, hvor de sikrede sig oprykning på sidste spilledag med en storsejr over Ruds Vedby. Samlet set hentede holdet 51 point i 22 kampe, men specielt foråret var ganske imponerende med 31 af 33 mulige point, anført af topscorer Lukas Larsen med 35 mål.

Høng GF
Gengangere fra Serie 2, hvor de dog var placeret i den sydlige pulje, hvor de sluttede på 4.pladsen efter 42 point i 22 kampe.

Vemmelev Boldklub
Oprykkerne fra Serie 3, hvor de sluttede á point med Dianalund IF, og rykkede op via 2.pladsen med 51 point i 22 kampe.

FC Storebælt
Gengangere fra Serie 2, hvor de med nød og næppe klarede frisag i 8’er-regnskabet, som bedste 8’er i de fire Serie 2-puljer med 28 point i 22 kampe.

Lynge Broby IF
Gengangere fra Serie 2, hvor 40 point i 22 kampe gav dem en 6.plads

Benløse IF
Nedrykkere fra Serie 1 på stor set sidste plads, efter at de blev nr 11 i Serie 1 i efteråret, mens fe i foråret blev nr 3 i nedrykningsspillet ud af syv hold, men det var alligevel ikke nok til at blive oppe.

Ringsted IF
Gengangere fra Serie 2, hvor de trods 45 point og en 2.plads ikke rykkede op i Serie 1.

Og så er der blot en enkelt genganger fra den netop overståede sæson.

Tuse IF
Placering: Nr 4, 36 point (22 kampe)
Indbyrdes opgør:
Undløse BK – Tuse IF 0-1
Tuse IF – Undløse BK 3-2

Skriv en kommentar