Home » UB1901 » 2.holdet kørte hen over Tuse IF

2.holdet kørte hen over Tuse IF

Undløse BKs 2.hold havde her til middag besøg af Tuse IF i Serie 5, og til trods for at hjemmeholdet aldrig kom rigtig op i gear, så var der klasseforskel på de to hold.

Jimmi Vaarskov på toppen høster ikke mange roser for hans arbejdesindsats, men i øjeblikket sparker han stort set alt ind, og allerede efter 35 minutter af dagens kamp havde angriberen bragt hjemmeholdet på 4-0.

1-0 målet kom efter en glimrende dybdebold fra Kevin Morf Pedersen, som Jimmi Vaarskov stensikkert lagde ind ved bagerste stolpe.

2-0 mål var assisteret Kim Olsen, der fandt Jimmi Vaarskov i dybden endnu en gang, og denne gang skulle der bare en blød afslutning med tåen til at placerer gæsternes keeper.

Jimmi Vaarskov måtte arbejde en smule mere for 3-0 målet, hvor Magnus Holt Jensens dybdebold var lige ved at blive for lang, men hjemmeholdets topscorer fik prikket bolden uden om keeperen og scorede nemt sit tredje mål i det tomme net.

4-0 målet skal Daniel Rohde have rigtig stor kredit for, da hans perfekte udspark efter et kikset Tuse IF-hjørnespark sendte Jimmi Vaarskov fri på kanten, og han fik god hjælp af Kevin Morf Pedersen, der på midten trak gæsternes midtstoppere til sig, og så kunne Jimmi Vaarskov fra en spids vinkel sende sit fjerde mål i kassen. Og 4-0 forblev stillingen til pausen.

2.halvleg blev en lidt sløv omgang, hvor gæsterne var meget på bolden, men uden at skabe ret meget. Og det blev da også hjemmeholdet der kom 5-0, da Benjamin Jensen sparkede sin anden forårsscoring i kassen.

Gæsternes keeper kunne kun halvklare Kim Olsens frispark, og på baglinjen spillede Morten Worm bolden skråt tilbage til Martin Hede, der afsluttede første gang, og endnu engang kunne Tuse IFs målmand ikke holde bolden, og Benjamin Jensen sendte sikkert returbolden i kassen.

Gæsternes fik reduceret efter en dødbold, men hjemmeholdet kom hurtigt på tavlen igen, da Kim Olsen fandt Jimmi Vaarskov i fødderne, og han sendte Tobias Holst Nielsen fri på kanten, og på midten sparkede Magnus Holt Jensen sikkert bolden i nettet.

Jimmi Vaarskov havde bolden i nettet en femte gang, da han vippede en Kim Olsen-dybdebold i kassen, men yderste tvivlsomt blev målet annulleret pga en offside kendelse, der vist ikke var helt rigtig. Men det var på dagen fuldstændig ligegyldigt, og det blev da også 7-1, da Frederik Fischer lukkede målfesten kort før tid.

Efterfølgende var der en enkelt stemme til Daniel Rohde, to til Martin Hede & Benjamin Jensen, mens Magnus Holt Jensen & Jimmi Vaarskov fik henholdsvis fire og fem stemmer.

Skriv en kommentar