1.holdets 10 mand fik point i Gislinge
Undløse BKs 1.hold spillede her til eftermiddag 2-2 på Gislinge Stadion, efter en kamp hvor holdet fik tre gule og et tidligt rødt kort til Faton Gjyrevci i en situation, hvor der blev dømt frispark til Undløse BK-angriberen, hvorefter Gislinge BK-spilleren daskede Faton Gjyrevci i hovedet, hvorefter han reagerede ved at gå truende frem mod ham, hvilket udløste rødt Undløse BK-spilleren, og kun gult Gislinge BK-spilleren – en meget underlig, og umiddelbart meget urimelig situation.
Inden det røde kort havde begge hold scoret en enkelt gang – gæsterne ved Nicki Jensen direkte på frispark, og hjemmeholdet efter en ripost i feltet, efter at Rene Hendriksen havde afværget en stor mulighed.
Gæsterne kom i front igen inden pausen, da Thomas Søgaard sparkede en returbold i kassen efter en afslutning fra Jonas Møllnitz.
Hjemmeholdet dominerede helt naturligt begivenhederne med en mand i overtal, og de fik også udlignet midtvejs i 2.halvleg i en situation, hvor målmand Rene Hendriksen så noget uheldig ud.
Jonas Møllnitz & Daniel Skovgaard så gult i slutfasen, hvor det slutteligt også blev for meget for Tommy Gotfredsen, der blev bortvist for sine protester.
2-2 blev slutresultatet, og selvom det på papiret er lidt skuffende, så kunne det sagens være blevet til mindre, sådan som kampen udviklede sig, og holdet skal have stor ros for en eksemplarisk og flot fight, trods de svære betingelser.
Magnus Herforth spillede en stor kamp i gæsternes midterforsvar og fik helt fortjent otte stemmer som kampens bedste spiller. Chano Larsen bandt tingene godt sammen på midten og fik tre stemmer, men der var en enkelt stemme til Faton Gjyrevci, Nicki Jensen, Jonas Møllnitz & Thomas Søgaard.
Trods nederlag kunne Undløse BK glæde sig over, at Jyderup BK, også smed point, da de måtte se Hagested/Tuse Næs udlignede til 1-1 kort før tid i deres indbyrdes opgør på Udby Idrætspark.
Det betyder at Undløse BK & Jyderup BK Fortsat er á point, mens Såby Fodbold, der i dag slog Høvelte IF med 4-1, nu er 2 point foran Undløse BK. Såby Fodbold er i næste runde gæster på Undløse Stadion.
Start 11’eren:


Skriv en kommentar