Home » UB1901 » Update: U16-sejr hjemme & U10-stævne i Holbæk

Update: U16-sejr hjemme & U10-stævne i Holbæk

U10-stævne på SuRi Park i Holbæk:
20160903_195746

Undløse BKs U10 drenge havde her til formiddag sendt to hold til turnering i Holbæk, og træner Flemming Gotfredsen satte efterfølgende disse ord på indsatsen:

De to hold var delt lige, og der var derfor ikke tale om et 1. & et 2.hold, og se så ud som følger:
UB 1: Marcus, Mads BP, Runge, William, Lasse, Patrick B og Kian.
UB 2: Malthe, Hjalte, Mads P, Victor, Elias, Svane og Felix.

De to hold indledte med en indbyrdes kamp, og det blev en lige kamp, hvor Marcus, som til denne kamp var kommet i marken, gjorde det til 1-0 for UB1 før pausen. UB2 pressede godt på i 2.halvleg, men i stedet for en udligning kunne Lasse gøre det til 2-0 kort før tid.

UB2 spillede efterfølgende en meget lige kamp mod Asnæs, som desværre blev tabt knebent med 1-0. Igen en kamp med gode chancer for scoringer, og hvor drengene kæmpede godt i begge halvlege.

Herefter spillede UB1 mod et stærkt hjemmehold, fra Holbæk. Holbæk kom foran 1-0 efter 4 minutters spil, men Undløse BK fik bedre styr på Holbæk, og holdt 1-0 til pausen. I 2.halvleg pressede UB godt på, og det blev fortjent belønnet, efter 2 minutter, da William kunne udligne til 1-1. Og i sidste minut af kampen gjorde William det til slutresultatet 2-1 – en rigtig flot sejr, mod en hård modstander.

UB1 spillede kort efter igen. Her mødte de Fårevejle i endnu en tæt kamp, hvor Fårevejle var foran 1-0 ved pausen. Men igen gav flot arbejde i 2.halvleg pote, da Lasse kort før tid kunne gøre det til slutresultat 1-1.

UB2 mødte også Holbæks stærke hjemmehold. Og trods en flot fight måtte man desværre se sig besejret 2-0. Holbæks scoringer faldt med et i hver halvleg – begge efter 5 minutter.

UB1 sluttede af mod Skibby, i endnu en lige kamp, som stod 0-0 i pausen. Her blev jeg desværre nødt til at køre, men Skibby endte med en sejr 1-0.

(Vi mangler info fra en enkelt af UB2s kamp – det vil lige opdateret hurtigst muligt)

Der var formiddagen igennem flotte takter, god fight og flot spil hele vejen rundt.

Thomas og jeg vil gerne sige tak for opbakningen til de mange fremmødte i dag. Tak for hjælpen med at dømme, med at stå på sidelinjen, med at vaske tøj og tak til Fie for at skrive kampreferater.

Vi har dog en lille enkelt bøn. Vi kunne stadig godt bruge nogle, som vil hjælpe med at dømme nogle kampe når det brænder på. Det er svært når vores hold spiller samtidig, hvis vi begge både skal dømme, styre det taktiske plus udskiftninger.

Rigtig god weekend ?⚽

U16 Drenge 3:
Undløse BKs U16-drenge havde i dag besøg Raklev GI, og efter to nederlag i træk, skulle Kevin Morf Pedersens hold op på hesten igen.

Holdet har i ugens løb fået tilgang af Markus Ruus, og han viste gode takter sin første uge til træning, hvilket gav ham en startplads på den centrale midt.

Hjemmeholdet kom rigtig skidt fra start, og gæsterne kom foran 1-0 efter blot 2 min.

Og efter den hårde start på sæsonen, kunne man godt blive bange for, at holdet ville falde sammen, men i stedet viste drengene vilje & fantastisk indstilling, og de arbejdede sig godt tilbage i kampen, og kom til flere gode chancer. Men gæsternes målmand stod en flot kamp, og holdt hjemmeholdet fra fadet.

Nicolai Holst Nielsen og Markus Ruus fik efterhånden godt styr på midten, og de styrede kampens gang fuldstændig, og de fik sat holdet godt op. Og fuldt fortjent fik hjemmeholdet også det udlignende mål, da Oliver Møller fulgte godt op på returbold, og driblede rundt om målmanden, og satte sikkert bolden i nettet til 1-1.

2.halvleg gav et fuldt fortjent tidligt føringsmål, da Alexander Jensen spillede Emil Skovholm Pedersen fri i dybden, og topscoreren svigtede ikke alene med målmanden. Gæsterne fik dog udlignet blot 2 min senere, da hjemmeholdet ikke fik sparkede ordentligt ud på vores målspark.

Alexander Jensen bragte dog de blåklædte i front igen, da han kom igennem gæsternes stærke defensiv og overlistede målmanden til 3-2.

Hjemmeholdet fik også scoret til 4-2, hvor Alexander Jensen fik en returbold, efter Raklev GI selv havde sparket bolden på stolpen. Men deres målmand vinkede bolden ude, hvilkey nok ikke var helt rigtigt, men det betød ikke så meget, da hjemmeholdet fik en fortjent sejr, selvom der kom lidt pres på til sidst, hvor Alexander Jensen fik et dumt gult kort.

Efterfølgende var der en enkelt stemme, til en altid hårdt kæmpende Mico Andersen. Tre stemmer til Oliver Møller, og hele nistemmer til debuterende Markus Ruus, som spillede en god kamp og viste at han har spillet højre oppe. Det er dog også tydeligt, at han er et stykke fra topformen.

Skriv en kommentar