Home » UB1901 » Ungdomssamarbejdet Jernløse BK/Undløse BK opløses

Ungdomssamarbejdet Jernløse BK/Undløse BK opløses

Inden rygterne begynder at løse løbsk, så kan vi hermed bekræfte at Jernløse BK i går kontaktede os, og meddelte os at de ville stoppe vores samarbejde, der ellers løb til udgangen af 2021, pr dags dato.

Vi modtog nyheden med rigtig mange spørgsmål, og vi kan sige at det virkelig er kommet bag på os, og vi er rigtig ærgerlig over, at det vi så som et rigtig godt og spændende samarbejde, nu kan ende med at hverken vi eller Jernløse BK kan tilbyde fodbold til de to byers ungdomsspillere.

Vi vil selvfølgelig gøre alt hvad der står i vores magt for st bevare vores stærke U11/12/13-hold, hvor vi synes vi har noget rigtig spændende på vej med ansættelsen af Magnus Holt Jensen & Thomas Søgaard, samt Daniel Rohde som målmandstræner.

Vi har af andre veje hørt at Jernløse BK afkræver deres medlemmer et svar inden for en uge, om de vil spille i klubben eller ej, men I skal allesammen vide at vores dør i Undløse BK altid er åben – uanset om I bor på den ene eller den anden side af Skovvejen.

Vi vil samtidig gerne benytte lejligheden til at takke nu afgående træner, Benjamin Kristensen for et rigtig godt samarbejde de seneste to år. Og egentlig også Jernløse BK, selvom de desværre ikke har haft samme opfattelse af samarbejdet som os.

Ungdomsformand Thomas Arnø (20194528) & Ungdomskoordinator Kevin Morf Pedersen (60118757) står klar til at besvare alle de spørgsmål I skulle have, og efter at vi var ærgerlige & lidt målløse i går, så ser vi fremad i dag, og vi er allerede gået i arbejdstøjet for at skabe en endnu bedre base for byens unge fodboldspillere.

Vi håber meget at I vil bakke op i denne tid, hvor vi mere end nogensinde før har brug for jer 💙⚽️

Undløse BKs bestyrelse

Skriv en kommentar