Home » UB1901 » Undløse BKs store Jule-Halfest aflyst !!

Undløse BKs store Jule-Halfest aflyst !!

Den 8.maj måtte vi desværre melde ud at Undløse Cuppen 2020 var aflyst, men i stedet for at hænge med hovedet, så annoncerede vi i stedet at vi til november ville samle hele byen til en kæmpe Jule-Halfest. Og vi har fået rigtig mange positive tilkendegivelser, og også allerede solgt/reserveret næsten 100 billetter..

Men men men…

..med Regeringen & Sundhedsstyrelsens udmelding i går, hvor forsamlingsforbudet flere steder blev sænket til 50 personer, så finder vi det ikke længere realistisk at vi får lov at samle 300 festglade mennesker om blot to måneder, og vi tør simpelthen heller ikke tage risikoen, så længe der er ikke er styr på Covid 19-pandemien, og dens smittespredning.

Vi er virkelig kede af det, og må nok bare konstatere at 2020 er et år der skal rives ud af kalenderen, og så lover vi, at vi på den ene eller anden måde, laver en kæmpe fest, når vi er ovre på den anden side.

Tusind tak for jeres støtte & opbakning til projektet – Vi håber at al snak om corona, smittekæder osv er væk til om et halvt år, så vi kan glæde os til Undløse Cuppen mv sammen med jer.

Det er stadig planen at vi afholder Undløse Indoor Cup i januar, men her afventer vi selvfølgelig også de kommende måneders udvikling.

Undløse BKs bestyrelse

Skriv en kommentar