Home » UB1901 » Undløse BKs 1.hold rundbarberede Vindinge IF

Undløse BKs 1.hold rundbarberede Vindinge IF

Undløse BKs 1.hold kørte her til eftermiddag hen over gæsterne fra Vindinge IF, der var overmatchet på alle pladser.

Thomas Søgaard tillod sig endda at misbruge et straffespark i kampens indledning, men der var aldrig for alvor tvivl om udfaldet.

Hjemmeholdets kaptajn, Jonas Møllnitz, satte gang i festlighederne, da han assisteret af Thomas Søgaard udplacerede gæsternes målmand.

Nicolai Broe Larsen fik sin første kamp i startopstillingen, og han var tæt på at gøre det til 2-0, da han headede en ripost forbi mål, efter hans bror Frederik Broe Larsen havde afsluttet udefra.

Det blev dog 2-0 inden halvtid, da Jonas Møllnitz betalte tilbage til Thomas Søgaard, der iskoldt sendte bolden i nettet.

I 2.halvlegs første kvarter kollapsede gæsterne fuldstændig, og hjemmeholdet fik hurtigt sat de sidste søm i kisten.

Thomas Søgaard øgede til 3-0 på et flot tørt hug langt udefra, assisteret af Oliver Pilgaard Christophersen, men Frederik Broe Larsen kort efter fremprovokerede et selvmål til 4-0.

Jonas Møllnitz leverede kampens detalje, da han med hælen sendte Thomas Søgaard alene med målmanden, og her svigtede de blåklædtes topscorer ikke, og for anden uge i træk blev han noteret fot et hattrick.

Kort efter blev han også noteret for sin anden assist, da han usekvisk gav Oliver Pilgaard Christophersen et nemt mål, efter at Jonas Møllnitz igen havde sendt ham fri i dybden.

Herefter gik kampen lidt i stå, men hjemmeholdet havde stadig flere store muligheder for at øge føringen, og specielt Alexander Pilgaard Christophersen havde et psr rigtig store chancer.

I stedet fik gæsterne reduceret en enkelt gang, inden Jonas Møllnitz, assisteret af Nicolai Broe Larsen lukkede festen til slutresultatet 7-1.

Tobias Holst Nielsen leverede en fremragende indsats på den defensive midtbane, og blev fortjent belønnet med otte stemmer efterfølgende. Jonas Møllnitz er virkelig trådt i karakter de sidste par uger, og hans indsats for til seks stemmer på dagen.

2.holdet udspillede formentlig sin rolle i kampen om oprykning, da de på Undløse Stadion tabte 2-1 til Tuse Næs BK.

Skriv en kommentar