Home » UB1901 » Undløse BK Julekalender 1.december

Undløse BK Julekalender 1.december

Screenshot_20201107-174051_PicCollage

Trods corona-restriktionerne står julen stadig foran os, og i morgen tænder vi kalenderlyset for første gang i år, og 1.december betyder selvfølgelig også en Undløse Boldklub Julekalender.

Vi har været i arkiverne og fundet de mest historiske kampe, de mest uforglemmelige øjeblikke, og alle de historier frem, som vi fortæller igen og igen, over en kasse øl i omklædningsrummet. Kampene er alle fra de sidste to årtier, og vi glæder os til at åbne en ny låge hele vejen frem til juleaften 💙🎅

Rigtig god fornøjelse & glædelig jul fra Undløse BK.

Screenshot_20201015-183900_PicCollage

Så er det igen blevet december måned, og vi er klar til at præsentere vores bud på en Facebook-Julekalender.

Og i en periode med meget få udklip til scrapbogen, så har vi kigget lidt i historiebøgerne, og vi vil de kommende 24 dage kigge på de mest historiske kampe i Undløse BKs de sidste 15-20 år.

Og vi ligger ud med en kamp der ligger lidt over 16 år tilbage, til sæsonens sidste kamp i Serie 3 pulje 6, hvor Michael Holt Jensens mandskab skulle vinde, hvis de skulle bevare drømmen om at spille sig i Serie 2 for første gang i klubbens historie.

De blåklædte havde ugen forinden sikret sig en matchbold via en 3-1 hjemmesejr over Hørve IF, og skulle dermed blot matche Jernløse BKs pointantal i sidste runde på udebane mod allerede nedrykkede Hagested/Tuse Næs.

Michael Holt Jensen havde før sæsonen meldt ud at han ville stoppe ved årets udgang, og han sendte følgende spillere i aktion i hans sidste kamp i spidsen for Undløse BK, hvor han selvfølgelig også selv var med fra start:
Tommy Nilsson, Flemming Gotfredsen, Paw Søgaard, Kristian Olesen, Kasper Olesen, Anders Petersen, Jacob Spaanheden, Niels Hansen, Kim Olsen & Jimmi Vaarskov, mens Danny Hensen, John Jensen & Mikael Olsen startede på bænken, hvorfra også de skadede spillere, Jan Rasmussen & Casper Larsen, så til fra.

75-85 tilskuere havde taget trodset efterårsvejret for at støtte “Mickey’s” drenge fra sidelinjen, og det stod hurtigt klart at de ville blive vidner til en historisk festforestilling.

Flemming Gotfredsen blev i sæsonen en meget suveræn Årets Spiller, og han havde før kampen proklameret at han ville lave hattrick på dagen. Og han var allerede godt på vej efter blot 45 sekunder, da han med en flot afslutning sendte Jimmi Vaarskovs tværbold i nettet til 1-0.

Og allerede på kampens andet angreb fordoblede gæsterne føringen, da anfører Kasper Olesen med et præcist indlæg ramte Jimmi Vaarskovs pandebrask, og 2-0 føring var en realitet efter blot 3 minutter, og den stillingen holdt til pausen trods flere gode muligheder til de blåklædte.

Michael Holt Jensen ønskede sig i pausen en hurtig scoring efter pausen, så hjemmeholdet ville miste modet, og han fik hele fem af slagsen.

Gæsterne forvandlede 2-0 til 7-0 inden der var spillet 10 minutter af 2.halvleg.

Flemming Gotfredsen stod for målet til 3-0, mens Kim Olsen satte både 4-0, 5-0 & 7-0 målet i kassen, og han var også arkitekten bag Jimmi Vaarskovs mål til 5-0.

Midtvejs i 2.halvleg fuldendte Flemming Gotfredsen sit lovede hattrick efter flot samspil med Mikael Olsen, der også stod bag assisten til Jimmi Vaarskovs tredje scoring til 9-0.

Men festlighederne var langt fra forbi, og Kim Olsen kronede en fantastisk sæson med sit 25.sæson mål til 10-1.

Det blev 11-1 ved Anders Petersen, der midt for mål sparkede Flemming Gotfredsens tværbold i nettet. Gæsterne fik lov at reducere endnu en gang, inden Mikael Olsen & Jimmi Vaarskov lukkede fest af med en assist & en scoring hver.

Sejren og pladsen i Serie 2 blev efterfølgende fejret på behørig vis med champagne, cigarer, en tur under bruseren til trænerne og kassevis af iskolde øl.

Skriv en kommentar