Home » UB1901 » Stor fodbold-dag på Undløse Stadion lørdag d. 24./9./2016

Stor fodbold-dag på Undløse Stadion lørdag d. 24./9./2016

screenshot_20160919-192005

Kære alle gæster på Undløse Stadion lørdag formiddag

Det sker ikke ret tit, at vi får besøg af hele syv klubber udefra den samme dag, men det bliver tilfældet på lørdag, hvor vi er værter for et U10-drenge stævne (kl 10.00-12.30) samt turneringskampe i U16-drenge 3 (kl 10.00) & i Old Girls DGI-rækken (kl 10.30).

Klubbens 1.hold skal først i aktion sidst på eftermiddagen i Albertslund, så de har sagt ja, til at dømme U10-kampene, så samtlige forældre & trænere kan koncentrere sig om at se fodbold.

Vi starter dog allerede kl 9.00 eller 9.15, da vi i øjeblikket har rigtig mange U10-spillere, og også en del, for hvem fodbold er noget helt nyt. Derfor stiller vi tre hold på lørdag, og det ekstra hold spiller en-to kampe mod Anders Taverna Nielsen U8-hold.

Vi håber rigtig meget på godt vejr, og vi vil fra vores pavillon på pladsen sælge is, slik frisksmurte sandwich, diverse kolde drikkevarer samt kaffe & kage. Og hvis vejret ellers tillader det, så har vi også mulighed for at tænde op i grillen, og sælge lidt pølser mv.

Vi glæder os rigtig meget til at se jer, og håber på en god & sjov dag på Undløse Stadion.

Mvh Undløse Boldklub

Skriv en kommentar