Home » UB1901 » Søgaard-hattrick gav vild overtidssejr til 1.holdet

Søgaard-hattrick gav vild overtidssejr til 1.holdet

Undløse Boldklub ’s 1.hold var bagud 1-2 da kampen imod Benløse IF gik ind i overtiden, men på to mål af Thomas Søgaard vandt hjemmeholdet noget ufortjent med 3-2.

Thomas Søgaard havde tidligt i 1.halvleg også bragt hjemmeholdet på 1-0, inden gæsterne med to scoringer i starten af 2.halvleg vendte kampen på hovedet.

Jonas Christensen, Jonas Møllnitz & Faton Gjyrevci assisterede Thomas Søgaards hattrick, og stemningen på Undløse Stadion var næsten euforisk.

Undløse BKs 2.hold var selvfølgelig også i aktion, men kampen druknede lidt i euforien over 1.holdets overtidssejr & Senior Afslutningen, hvilket bestemt ikke er fair, da Jonas Olsens mandskab leverede en fremragende præstation i lokalopgøret imod Mørkøv IF, der blev sendt hjem med et 3-0 nederlag på mål af Marc Hudle, Jakob Horsmann & Andreas Bøll, hvor specielt 2-0 målet fik Tribunen op og stå pga en fantastisk solotur af Jakob Horsmann.

Magnus Herforth var holdets bedste på dagen, og Jonas Olsens mandskab slutter efteråret på 6.plads, 5 point fra både 3. & 7.pladsen.

Skriv en kommentar