Home » UB1901 » Seniorformanden har ordet: Stolt, glad & forventningsfuld

Seniorformanden har ordet: Stolt, glad & forventningsfuld


Hold kæft hvor jeg glæder mig til i morgen, og til på lørdag. Vi skal endelig ud og spille om point igen.

Og det bliver et rigtig spændende efterår, hvor 1.holdet skal ud blande sig i den sjove ende i Serie 2, mens 2.holdet skal forberede sig til det ekstremt vigtige forår, hvor holdet gerne skulle tilbage til Serie 4.

Det gør mig rigtig glad og stolt, at vi igen kan stille fire Senior hold, mens flere af klubberne omkring os, kæmper med at stille bare to hold.

Vi er blevet så attraktive, at vi her i sommerpausen, har fået tilført fire unge knægte fra årgang 97 & 98, som alle fire går ind og forstærke vores 1.hold, og selvfølgelig også hele vejen ned i systemet, hvor 2.holdet også igen er blevet så attraktivt, at spillere som Paw Søgaard, Kim Olsen, Niels Hansen & Kim Schlicker stikker næsen frem og kommer til træning, hvor de både på banen & i omklædningsrummet højner niveauet. Og så har Jimmi Zacharriasen efterhånden fået skabt en rigtig god træningskultur, hvor flere skal have stor ros, for at holde ved, også i de uger, hvor det ikke har set så sjovt ud.

Der skal lyde et stort velkommen til Lasse, Jonathan & Tvillingerne, som lige nu er begrænset til “ham med de grønne & ham med de lyserøde støvler” – men jeg skal nok få styr på jer, Oliver & Alexander, hen over efteråret 🙂 – og også et velkommen tilbage til Falck, samt til 2.holdets nye midtbanespiller, Anders, der også har gjort et rigtig godt indtryk til træning.

Udover selvfølgelig spillet på banen, så er “omklædningsrummet” jo virkelig en af grundstenene i vores klub, hvor det er en fornøjelse at se, hvormeget folk ligger i det sociale, og ikke bare er ude af døren fem minutter af træning, og i dag havde vi også en stor folk damer siddende i Foreningshuset, efter deres kamp imod Team Solrød, og det er endda et hold, hvor hovedparten er fra Tølløse – men de har også allerede bidraget positivt til det sociale liv i Undløse Boldklub.

Folk forventer noget af hinanden, både til træning, i kamp & i omklædningsrummet, hvor alle må byde ind, og bidrage til, at Undløse Boldklub også i fremtiden, er en af de mest attraktive Serie-klubber på midtsjælland.

Jeg er derfor bare stolt, glad & meget forventningsfuld forud for det kommende efterår, og jeg kan godt afsløre, at Tommy Gotfredsen glæder sig lige så meget, som jeg gør – vi har i den seneste uge, benyttet vores mange timer på landevejen, til at nørde fodbold over telefonen, og delt den begejstring vi har over vores klub i øjeblikket. Og drt ville været fantastisk at kunne forløse al stemningen og forventningsglæden med tre point i morgen.

Jeg håber at se rigtig mange af jer i Roskilde i morgen aften, og på Undløse Stadion lørdag til middag, og vil allerede nu gerne love, at vi i efteråret byder på mange store fodboldoplevelser på Undløse Stadion.

Jimmi Vaarskov – Seniorformand, Undløse BK

Skriv en kommentar