Home » UB1901 » Sæsonstatus Undløse BKs Seniorafdeling 2016/2017

Sæsonstatus Undløse BKs Seniorafdeling 2016/2017

På de følgende linjer kan en læse en status på den netop overståede sæson for klubbens senior-hold.
Hvis vi starter med klubbens 4.hold, så har de endnu en gang haft en sæson med hyggen & sammenholdet i højsædet, og til trods for at de spillemæssigt har været overmatchet i de fleste kampe, så har de holdt humøret højt, og givet diverse hold i Serie 6 pulje 6 så meget modstand som evnerne har været til.
4.holdet har fået 6 point via to udeblivelser i forårets 11 kampe.
3.holdet blev desværre et dødsejlet projekt i foråret, hvor Brian Jørgensen kæmpede en imponerede kamp for at stille hold i sæsonens første måned, men slutteligt måtte kaste håndklædet i ringet, og efter fire nederlag og en enkelt sejr, var vi nødt til at trække holdet ud af turneringen i starten af maj måned.
2.holdet har haft en mareridtssæson, der til sidst udløste en nærmest uundgåelig nedrykning til Serie 4, og holdet led voldsomt af 1.holdets mange skader & afbud, og Jimmi Zachariassen måtte i stort set hele foråret spille med det hold, der havde spillet Serie 6 i efteråret, men med en stamme med Mikkel Sode, Frederik Otto Jensen, Philip Hansen & brødrene Primgaard-Hansen, Marcus & Alexander, så har spillet stået så godt imod overmagten, som overhoved muligt, og holdet havde også fortjent mere end de fem point, som de måtte nøjes med efter sæsonens 22 kampe.
De fem point kom via to uafgjorte kampe mod Dianalund/Stenlille & Ruds Vedby IF, der i begge kampe udlignede kort før tid, samt i efterårets flotte comeback, da holdet bl.a via et Jimmi Vaarskov hattrick vendte 0-2 til en 4-2 sejr over Årby GI.
Men i bund og grund har holdet simpelthen bare ikke været godt nok til at blive i Serie 4, men det har været dejligt at se, at de unge drenge ikke har mistet modet, og også holdt en brag af en afslutningsfest i lørdags, hvor humøret var højt, og vi glæder os over at Jimmi Zachariassen også i efteråret står i spidsen for holdet, der skal ud og kæmpe i Serie 5.
1.holdet har haft en sæson, hvor holdet opnåede sit sæsonmål, om overlevelse i Serie 2, men der er ingen tvivl om, at hverken cheftræner Tommy Gotfredsen eller spillerne selv, ikke er helt tilfredse med den 7.plads, som holdet sluttede sæsonen af på.
Tommy Gotfredsen sagde i sit oplæg til lørdagens kamp imod Jyderup BK, at holdet “blot” manglede 9 point for at kunne stå i en finalekamp om direkte oprykning til Serie 1, og de point er ikke svære at finde, bl.a. i de tre kampe imod Tune IF, Såby Fodbold & Skibby IK, hvor bunden faldt helt ud af holdet, og de tre kampe blev tabt med samlet 14-3, vel at mærke imod tre hold, der alle sluttede under Tommy Gotfredsens mandskab, og hvor to af dem spiller Serie 3 efter sommerferien.
Men holdet har også leveret nogle rigtig flotte præstationer, og specielt de to sejre over Hvalsø IF & hjemmesejrene over Holbæk United & Svogerslev BK er kampe som holdet kan huske tilbage på med stor glæde.
Men det har også været sæsonen, hvor Tommy Gotfredsen har været voldsomt ramt af skader & afbud, hvilket har betydet at han på intet tidspunkt, har kunnet stille det samme hold to kampe i træk, og det har været en stor bet, at hverken Rene Hendriksen, Kim Schlicker eller Christian Damm har været i aktion i foråret, og da holdet i vinterpausen sagde farvel til Daniel Skovgaard, Magnus Herforth & Jesper Kylling Kristoffersen, så har truppen været lidt for tynd, og i flere kampe har Tommy Gotfredsen blot benyttet 13 mand og eller haft skadede folk/Holdleder Jimmi Vaarskov med som 14.mand.
Så der er blevet trukket store resurser på 12-14 mand, der her spillet 90% af minutterne i dette forår, mens de sidste 10% er delt ud på et hav af spillere, bl.a Magnus Primgaard-Hansen der i forårets sejr over Svogerslev BK scorede sit første 1.holdsmål, og generelt har leveret nogle fine præstationer i foråret.
Nicki Jensen blev holdets topscorer med 12 mål, mens Thomas Søgaard tegnede sig for 9 scoringer, og Jonas Møllnitz & Martin Aaberg for hver 7 scoringer, og Jonas Møllnitz derudover for hele 12 assist, og i en sæson hvor Tommy Gotfredsens drenge blev rækkens tredjemest scorende mål, kun overgået af Albertslund IF & Svogerslev BK, mens kun Femhøj IF lukkede flere mål ind end de blåblusede, der sluttede af med 9 sejre, 4 uafgjort, 9 nederlag & en målscorer på 48-58.
Klubbens Old Boys har lidt af ekstremt mange afbud i foråret, hvor Jan Rasmussen & Tom Søgaard har haft rigtig svært ved at stille hold, og hvor holdet endnu ikke har vundet i foråret, men dog også fortsat har to muligheder for at hente point, da der sæson endnu ikke er færdigspillet. Det er vores Old Girls-holds sæson heller ikke, og det nye klubsamarbejde med Tølløse BK, FC 4340, har ligeledes to muligheder til at hente sæsonens første sejr.
Det er indtil videre blevet til to point, men holdet har fået højnet træningsmiljøet, og træner Tom Nielsen har haft flere aftener med 12-15 stk til træning, hvilket har gjort det sjovere for alle parter, og jeg er sikker på at resultaterne nok skal komme, når holdet er spillet lidt bedre sammen.
Det var en lille (…lang) status på sæsonen 2016/2017 for Undløse BK.
Nu ser vi frem til et par ugers ferie inden Undløse Cuppen i uge 26, og så er vi klar til at tage fat igen i starten af august, når den nye sæson starter op igen.

Skriv en kommentar