Home » UB1901 » Referat: Bestyrelsesmøde 26.september

Referat: Bestyrelsesmøde 26.september

Til stede: Nadja, Kim, Anders, Thomas, Tom, Michael & Jimmi

Senior:

Vi indledte med at måtte konstatere at vi igen her i efteråret, har måttet opgive at stille hold til flere kampe i Serie 6, og vi er derfor nødt til trække begge eller som minimum det ene hold efter vinterpausen, selvom vi på spillerlisten har rigeligt med spillere – også vores 11 mands Old Boys hold har haft det rigtig svært. Bi afholder et møde den 7.november med de implicerede Holdledere om fremtiden.

Vi har i øvrigt stor ros til Seniorafdelingen, hvor 90% af alle kontingenter var betalt til tiden, og hvor hovedparten af de sidste 10% af lavet en aftale om at betale 1.oktober.

Vedr indendørs tider, så se længere nede under “Ungdom”.

Vi afholder Seniorafslutning den lørdag 4.november, hvor alle der har betalt kontingent i foråret og/eller efteråret plus deres påhæng er inviteret. Vi har bestilt mad hos Gastorama i Jyderup, og prisen bliver 130 kr pr næse, og tilmelding kan ske til Jimmi Vaarskov.

Det er aftalt, at Dame Senior/Old Girls står for alle forberedelser i samarbejde med Jimmi Vaarskov, og de er allerede godt i gang, og så bliver det en opgave for Herre Senior-holdene at rydde op om søndag. Dette bliver koordineret af Jimmi Vaarskov, Tommy Gotfredsen & Jimmi Zacharriassen.

Det er desuden bestemt at der fra foråret, bliver en anelse dyrere i kontingent for spillerne i 1.holdstruppen, ift de øvrige Senior-spillere, grundet deres fordele mht træningstøj, træningslejr, flere trænere/holdledere samt også en forfordeling på Kampbanen, hvor der i den kommende sæson ikke vil blive spillet kampen INDEN 1.holdet skal i aktion. Vi undervurdere selvfølgelig også de mange tilskuere & penge, som 1.holdet generere, og derfor bliver det heller ikke nogen voldsom difference.

Vi skal for 117.gang slå fast, at vi IKKE ikke acceptere at der bliver sat ulovligt hold – hverken på banen eller på holdkortet. Og det gælder både spillere, der ikke har betalt kontingent, forkerte spillere eller spillere som ikke er oprettet i vores Kluboffice – og er der udfordringer herom, så må de enkelte hold gå til Seniorformanden.

Vi er gået i dialog med Tommy Gotfredsen & Jimmi Zacharriasen vedr forlængelse af deres kontrakter, der udløber til nytår, men har også noget spændende i baghånden, hvis det ikke lykkedes at nå til enighed med Tommy & Zach. Vi håber at kunne melde noget ud, inden for meget kort tid.

Kiosk:

Vi vil i fremtiden, forsøge at tænde op i grillen til både 1. & 2.holdets kampe, og åbner selvfølgelig kiosken under & efter kampen, men forbeholder os også ret til at lukke Foreningshuset lørdag kl 19.00, på enkelte lørdage, hvis vi ikke kan finde frivillige til at hjælpe med kiosken i din sene timer. Vi vil til foråret arbejde på at få sat kioskvagterne mere i system, og tager imod hjælp med kyshånd.

Vi skal igen slå fast, at øl ikke kan byttes til Mokai i køleskabet, da det er derfor vi har lavet priser for en “ren” kasse & en “blandet” kasse. Hvis der skal ske et bytte, så “koster” en Mokai to øl, og det forventer vi at I overholder, og også at køleskabene ikke bare er til fri afbenyttelse. Betaling skal ske, inden varerne bliver taget.

Ungdom:

Vi afholder selv et større Indendørsstævne lige som sidste år, men har endnu ikke fastlagt en weekenden, men det bliver nok i starten af det nye år. Vi har aftalt med U15-holdet, at de afholder deres eget stævne den 9./10.december med henblik på at samle penge ind til deres Malaga tur.

Tider for indendørs 2017/2018 ser som udgangspunkt ud som følger, men der kan ske enkelte rettelser, da vi lige skal have tiderne bekræftet hos Idrætsforeningen.

  • Lørdag
  • U7 kl 9-10 Kim
  • U9 kl 10-11 ???
  • U11 kl 11-13 Michael, Thomas & Runge
  • U15 kl 13-15 Dennis & Morf
  • Herre Senior kl 15-??
  • Søndag (så frem der ikke er håndbold)
  • U13 kl 9-11 Dan
  • Hyggeholdet kl 11-??
  • Mandag
  • Dame Senior/Old Girls kl 19.30-20.45
  • Herre Senior kl 21-??
  • Onsdag
  • U13 (endnu ikke bekræftet, men det er måske en mulighed)

Info vedr opsætning af bander venter senere.

Som I kan se står der “???” ud for U9-holdet, da Anders Taverna Nielsen stopper som træner, som efterårets udendørssæson er slut, og Thomas Arnø arbejder på at finde en løsning – både for indendørssæsonen, men også for den kommende udendørssæson.

Vi har bestemt at Fri-kontingent ikke kan overføres til hverken børn, ægtefælle eller andre, så frem man ikke selv benytter det.

Generelt:

Vi kontakter igen Holbæk Kommune vedr vedligeholdelse af Foreningshuset, hvor det både indvendig & udvendig trænger til en kærlig hånd, ligesom både toilet- & bådefaciliteter trænger til at blive ordnet.

Vi afholder Generalforsamling torsdag d. 30.november 2017 kl 19.01. En udmelding og deadline for modtagelse af nye forslag mv kommer senere.

Således husket, Jimmi Vaarskov på vegne af Undløse BKs bestyrelse.

 

Skriv en kommentar