Home » UB1901 » Optakt: Undløse BK – KFUM BK Roskilde

Optakt: Undløse BK – KFUM BK Roskilde

Screenshot_20180330-094335

Optakt:
Undløse BK – KFUM BK Roskilde
Runde: 12 (Serie 2, pulje 3)
Sted: Undløse Stadion
Tid: Lørdag d 7.april kl 14.00
Dommer: Frank Jensen
Karantæne:
Skader: Faton Gjyrevci, Benjamin Jensen
Tvivlsom: Jonas Møllnitz
Afbud: Frederik Vestergård

Så er ventetiden endelig overstået! På lørdag er der igen turneringsfodbold på Undløse Stadion, fem lange & kolde måneder efter Fårevejle BK var på besøg.

Tommy Gotfredsens mandskab fik en forfærdelig afslutning på efteråret med blot et enkelt point i de sidste fire kampe, hvilket betyder at holdet overvintrede under nedrykningsstregen.

Screenshot_20180330-095523

Det betyder at der skal point på kontoen allerede i den første kamp, når KFUM BK Roskilde kommer på besøg på Undløse Stadion, og der er også optimisme at hente hos Tommy Gotfredsen & hans nye assistent Kim Schlicker efter en opstart, der har budt på flere optute end nedture. Holdet har været hårdt ramt af vejret, der har betydet flere aflyste træningspas, samt aflysning af kampene imod Maribo BK & Asnæs BK, men overordnet set har holdet set rigtige stærke ud offensivt, hvor specielt Månedens Spiller i februar/marts, Oliver Pilgaard Christophersen, har set stærk ud med seks mål og tre assist, men desværre har holdet lukket for mange mål ind, bl.a på dødbolde, hvilket har betydet at de ikke har fået de sejre, deres spil egentlig har været til. Desværre lidt den samme historie som i efterårssæsonen.

De blå/hvide har i opstarten delt med B73 Slagelse & senest Hvalsø IF, besejret ORI Fodbold & Horslunde BK, mens det er blevet til nederlag imod Mørkøv IF & Dianalund/Stenlille.

Det største nederlag i opstarten faldt dog i sejren over ORI Fodbold, hvor Årets Spiller 2017, Faton Gjyrevci, rev sit korsbånd over, hvilket holder ham på sidelinjen i hele foråret. Læs mere herom her: http://ub1901.dk/lang-skadespause-faton-gjyrevci/

Benjamin Jensen & Jonas Møllnitz udgik begge med skader, i Skærtorsdags træningskamp imod Hvalsø IF, og mens førstnævnte ventes uden to-seks uger med en ankelskade, så bliver holdets anfører, Jonas Møllnitz, testet på dagen, og ventes klar.

Tommy Gotfredsen har i vinterens træningskampe givet comeback til Anders Hørdum Made, Chano Larsen & holdets tidligere cheftræner, Didi, og han har også både først & sidstnævnte med dpå holdkortet til årets første kamp, hvor også ferierende Frederik Vestergård er ude af den trup, der ser ud som følger:

1. Lasse Jensen
4. Flemming Gotfredsen
5. Jonathan Kirk
7. Nicki Jensen
9. Jonas Møllnitz
10. Thomas Søgaard Jensen
11. Mahmoud »Didi« Ahmad
16. Anders Hørdum Made
17. Oliver Pilgaard Christophersen
18. Tobias Holst Nielsen
19. Frederik Broe Larsen
21. Alexander Pilgaard Christophersen
23. Jeppe Babalola Andersson
25. Martin Aaberg Hansen

Lørdagens modstander er som tidligere nævnt, KFUM BK Roskildes Danmarksserie-reserver, der med ni point i holdets tre sidste kamp i efteråret, var et af de hold, der skubbede Undløse BK ned under stregen. Roskilde-mandskabet har dog skiftet meget ud hen over vinteren, hvor bl.a den tidligere Undløse BK-profil, Kenney Pedersen er taget tilbage til Tuse IF.

Åbningskampen tilbage i august måned på Lillevang Idrætspark sluttede med et unødvendigt stort nederlag til Tommy Gotfredsens mandskab, der vadede i store chancer offensivt, men faldt helt sammen defensivt, og i en festforestilling af afslutninger, var hjemmeholdet skarpest, og vandt hele 5-1. Læs mere om den kamp her: http://ub1901.dk/1-holdet-aabnede-unoedvendigt-stort-nederlag/

Græsset på Undløse Stadion er selvfølgelig også præget af den hårde vinter, men vi er rigtig glade for, at det er muligt at afvikle den første turneringskamp på hjemmebane, hvor også 2.holdet skal i aktion kl 16.00, når Asnæs BK kommer på besøg i Serie 5.

Klubbens U11 Drenge 2 spiller opvarmningskamp kl 12.00 imod Ringsted IF.

Vi tænder selvfølgelig op i grillen, og sælger øl, sodavand & kaffe fra containeren.

Vi glæder os til at se jer.

Skriv en kommentar