Home » UB1901 » Optakt: Undløse BK-Hvalsø IF

Optakt: Undløse BK-Hvalsø IF

Optakt:

Undløse BK – Hvalsø IF
• Runde: 6/22 (Serie 2, pulje 3)
• Sted: Undløse Stadion
• Tid: Lørdag d 21.september kl 12.00
• Dommer: Mustapha Hamze
• Karantæne:
• Skader: Nicki Jensen, Jonas Møllnitz, Alexander Bruun
• Tvivlsom:
• Afbud: Jeppe Babalola Andersson, Tore Babalola Andersson, Martin Aaberg Hansen, Rene Hendriksen

Undløse BKs 1.hold led i sidste weekend et rigtig bittert nederlag, da Asnæs BK på hjemmebane vendte 1-2 til 3-2 de sidste 10 minutter, og det nederlag skal holdet ud og revanchere på lørdag, hvor rækkens tophold, Hvalsø IF, kommer på besøg.

Det bliver en udfordring i sig selv, da Hvalsø IF har et rigtig stærkt hold, men Tommy Gotfredsen er ekstra udfordret, da han må undvære hele fire mand fra lørdagens nederlag, og han har også fortsat fire mand yderligere ude, så det kræver lidt kreativitet fra cheftrænerens side.

Udover Alexander Bruun, så er Jonas Møllnitz også ude efter at være blevet syet i læben i den forgangne uge. Derover er topscorer Martin Aaberg Hansen, Rene Hendriksen & Tore Babalola Andersson også ude – sidstnævnte er i Uganda for at besøge Jeppe Babalola Andersson, og de vil begge to være hjemme i Danmark til den næstkommende kamp.

Til gengæld er Benjamin Jensen hjemme fra ferie, og han glider selvfølgelig direkte ind i truppen, der ser ud som følger:

(Kamp-trøjenumre i parentes):

Lasse Jensen (1)
IMG_4408
Faton Gjyrevci (2)
IMG_4904
Alexander Pilgaard Christophersen (20)
IMG_4410
Flemming Gotfredsen (4)
IMG_4413
Jonathan Kirk (5)
IMG_4411
Frederik Vestergård (6)
IMG_4452
Benjamin Jensen (8)
IMG_4448
Thomas Søgaard (10)
IMG_4419
Nikolai Holst Nielsen (22)
IMG_4407
Jonas Christensen (7)
IMG_4453
Anders Hansen (18)
IMG_4727
Tobias Holst Nielsen (19)
IMG_4409
Christian Nøhr (25)
IMG_4728

Lørdagens gæster fra Hvalsø IF har faktisk to Serie 2-hold i den denne sæson, hvor deres 2.hold er oprykkere fra Serie 3, men ganske som forventet, så valgte Martin Jungsgaard pulje 3, som på papiret ser nemmere ud end pulje 4.

Det betyder at Hvalsø IFs 1.hold bliver modstandere fra Tommy Gotfredsens mandskab, og de må regnes som en af favoritterne til at rykke op i Serie 1, efter at holdet de sidste par sæsonen er snublet på målstregen, med henholdsvis 5 & 3 point til oprykning, og de ligger da også placeret på 1.pladsen efter fem runder, hvor de har samlet 12 point via sejr over Asnæs BK (4-3), KFUM BK Roskilde, Svogerslev BK & senest Fløng Hedehusene, mens de i 4.runde tabte 3-1 på Svebølle Stadion.

Hvalsø IF-mandskabet har her midtvejs i sæsonen skiftet træner, da Martin Jungsgaard er blevet ansat i 1.divisionsklubben FC Roskilde, og Tonny Larsen (tidl. Svogerslev BK) er ny mand i spidsen for de hvidklædte.

De to hold har mødtes jævnligt de seneste to år, hvor Hvalsø IF har trukket sig sejrrigt ud af tre træningskampe, men Tommy Gotfredsens mandskab vandt begge kampe, da der i sæsonen 2016/17 senest stod point på spil. Hjemme scorede Daniel Skovgaard & Nicki Jensen i holdets 2-1 sejr, mens både Jonas Møllnitz & Thomas Søgaard blev dobbelte målscorere i 4-3 sejren på Hvalsø Ny Idrætspark i 2017.

Jimmi Zachariassen & 2.holdet er grundet de mange afbud til 1.holdet hårdt ramt, og derfor har vi valgt at flytte kampen imod Holbæk B&I til på tirsdag.

Vi håber meget at se jer på sidelinjen til begge kampene, hvor vi selvfølgelig tænder op i grillen kl ca 12.00, men hvis I skulle være forhindret i at være på tilskuerpladserne, så giver vi jer også mulighed for at følge med live på Facebook som sædvanligt. Besøg www.facebook.com/ub1901 for mere info

Skriv en kommentar