Home » UB1901 » Optakt: Undløse BK – FK Sydsjælland 05

Optakt: Undløse BK – FK Sydsjælland 05

Optakt:

• Undløse BK – FK Sydsjælland 05
• Runde: 16/22 (Serie 2, pulje 4)
• Sted: Undløse Stadion
• Tid: Lørdag 4.maj kl 12.00
• Dommer: Blazenko Brkic
• Karantæne:
• Skader: Nicki Jensen, Faton Gjyrevci, ø
• Tvivlsom:
• Afbud: Jeppe Babalola Andersson

Undløse BKs 1.hold måtte i sidste weekend se Suså IF ødelægge deres flotte stime med syv kampe uden nederlag, da de ganske enkelt overmatchede Tommy Gotfredsens mandskab, og reelt kunne de takke målmand Lasse Jensen for, at kampen var levende i 50 minutter.

Et enkelt nederlag skal dog ikke ødelægge det gode humør, og holdets flotte stime, og på alle tænkelige måder, så bør weekenden byde på en flok hævntørstige & revanchelystne Undløse BK-spillere, når FK Sydsjælland 05 på lørdag gæster Undløse Stadion – det var Sydsjællænderne der i efteråret vandt hele 8-1 på Lov Stadion, og den kamp vender vi tilbage senere.

Tommy Gotfredsen kan igen råde over sin anfører, Jonas Møllnitz samt Frederik Vestergård, og må faktisk kun undvære bortrejste Jeppe Babalola Andersson & de langtidskadede Nicki Jensen & Faton Gjyrevci.

Tommy Gotfredsen & Kim Schlicker har følgende 14 spillere klar til lørdagens kamp (Kamp-trøjenumre i parentes).

Lasse Jensen (1)
IMG_4408
Alexander Pilgaard Christophersen (20)
IMG_4410
Tore Babalola Andersson (23)
IMG_4416
Flemming Gotfredsen (4)
IMG_4413
Frederik Vestergård (6)
IMG_4452
Tobias Holst Nielsen (2)
IMG_4409
Benjamin Jensen (8)
IMG_4448
Jonathan Kirk (5)
IMG_4411
Jonas Møllnitz (9)
IMG_4418
Thomas Søgaard (10)
IMG_4419
Nikolai Holst Nielsen (22)
IMG_4407
Jonas Christensen (7)
IMG_4453
Alexander Fledelius Bruun (19)
IMG_4420
Martin Aaberg Hansen (25)
IMG_4417

Lørdagens gæster fra FK Sydsjælland 05 ligger nr 6 med 22 point, hvilket er et enkelt færre end Undløse BK på 5.pladsen, og det giver derfor sig selv at kampen er yderst vigtig pointmæssigt, da lørdagens taber helt siklert skal indstille sig på en kedelig & dramatisk kamp for at blive i Serie 2, mens vinderen kan slå et lille hul til holdene i den nederste halvdel.

Og så handler det også om at vaske den forfærdelige plet, som holdet blev ramt af lørdag d 15.september, hvor Tommy Gotfredsens mandskab løb ind i det mest groteske nederlag i flere år. Gæsterne var hårdt ramt på selvtilliden, men fik en rigtig god start på kampen, og indenfor de første 20 minutter misbrugte holdet to friløbere, et straffespark og yderligere to kæmpe chancer, og pludselig vandt hjemmeholdet foran 2-0, og i resten af kampen sendte de nærmest bolden i nettet hvergang de kom i nærheden af Rene Hendriksens mål, og vandt altså hele 8-1. Hjemmeholdets spillere og tilskuere hånede gæsterne, og den gjorde rigtig ondt på drengene, der følte de fortjente en bedre skæbne – og alene de latterliggørelser vi oplevede efter kampens slutfløjt må være nok til at tænde holdet på lørdag.

FK Sydsjælland lignede i efteråret en af favoritterne til at rykke op, men nederlag i tre af foråret fire kampe har ødelagt den mulighed, og sydsjællænderne skal efterhånden passe på at de ikke bliver blandet ind i nedrykningskampen. Holdet indledte ellers med en 2-1 sejr på Korsør Stadion over FC Storebælt, men har efterfølgende tabt til de tre dårligst placerede hold i rækken Ørslev GIF (1-3), Benløse IF (2-4) og senest vandt Sorø Freja 3-2 på Lov Stadion efter en scoring i 93.minut. Sydsjællænderne med Danmarksserie-ambitioner har mistet en del spillere i vinterpausen, men råder stadig over topscorer Kevin Fobian, der med to scoringer i sidste weekend, gik forbi Martin Aaberg Hansen på rækkens topscorerliste med i alt 16 mål.

Vi håber selvfølgelig at se rigtig mange på sidelinjen & Tribunen, så vi kan vise at vi ikke bare er nogen man træder på og slår med den ene hånd på ryggen. 8-1 nederlaget skal vaskes væk, og vi skal ligge afstand til bunden, og det gør vi bedst med en masse støtte fra vores fantastiske tilskuere.

Vi tænder naturligvis op i grillen, og har også øl & sodavand nok på køl, til at I kan blive og overvære Jimmi Zachariassen & 2.holdet i aktion imod Kr Helsinge IF kl 14.00, efter ikke at have været i aktion de sidste tre uger, da hverken Årby GI eller Hvidebæk IF har kunnet stille hold.

Jimmi Zachariassens trup ser ud som følger:
Daniel Nesbit Rohde
Emil Skrædderdal
Marcus Primgaard-Hansen
Alexander Primgaard-Hansen
Philip Paulo
Magnus Holt Jensen
Kim Olsen
Frederik Otto Jensen
Nicklas Kaptajn Jacobsen
Mikkel Bang Langhoff
Heric Ema
Christian Nøhr
Jimmi Elsted Vaarskov

Skriv en kommentar