Home » UB1901 » Optakt: Ørslev GIF – Undløse BK

Optakt: Ørslev GIF – Undløse BK

Screenshot_20181011-201819

Optakt:

  • Ørslev GIF – Undløse BK
  • Runde: 9 (Serie 2, pulje 4)
  • Sted: Vordingborg Kunstgræs “Panteren”. Solbakkevej 42-56, Vordingborg
  • Tid: Lørdag 13.oktober kl 16.00
  • Dommer: Jim Vad
  • Karantæne:
  • Skader: Faton Gjyrevci, Frederik Broe Larsen
  • Tvivlsom:
  • Afbud: Nickolai Larsen, Frederik Vestergård, Flemming Gotfredsen

Tommy Søgaard Gotfredsens mandskab lagde godt fra land i oktober måned, da de i lørdags besejrede rækkens mest formstærke hold, FC Storebælt med 3-1, og det giver forhåbentlig en rigtig god følelse inden efterårets sidste tre kampe mod nr 8, 9 & 11 i tabellen, hvor de blåklædte selv er placeret lige under nedrykningstregen på 10.pladsen.

Holdet er fortsat uden ferierende Flemming Gotfredsen, samt Frederik Broe Larsen, der fortsat lider af knæproblemer. Frederik Vestergård & Oliver Pilgaard Christophersen sidder også over, sammen med ferierende Benjamin Jensen, hvilket igen betyder store ændringer i truppen, der foreløbigt ser ud som følger:

  • Rene Hendriksen
  • Tobias Holst Nielsen
  • Jeppe Babalola Andersson
  • Marcus Primgaard Hansen
  • Jonathan Kirk
  • Kevin Morf Pedersen
  • Nicki Jensen
  • Jonas Møllnitz
  • Thomas Søgaard
  • Nikolai Holst Nielsen
  • Martin Aaberg Hansen
  • Alexander Pilgaard Christophersen
  • ??
  • ??

Lørdagens modstander er Ørslev GIF, hvilket sender Tommy Søgaard Gotfredsens mandskab ud på “lille” køretur på næsten 100 km hver vej, men grundet årstidens udfordringer, så har værterne valgt at flytte kampen til Vordingborg Kunstgræs “Panteren” ved DGI Huset.

Screenshot_20181008-142040

Screenshot_20181011-174213

Vordingborg-mandskabet er gengangere fra Serie 2, hvor de i sidste sæson blev nr 5, efter en sæson der gav 34 point i 22 kampe, og en målscorer +6. De rød- & sortstribede sydsjællandere var relativt tidligt ude af både op- & nedrykningskampen, og spillede derfor et relativt ligegyldigt forår med meget svingende resultater.

Holdet har, ligesom Undløse BK, haft et forfærdeligt efterår, og holdet skulle faktisk hen til den seneste runde, før de kunne sætte 3 point ind på kontoen, og det skete med en udesejr over Sorø Freja med 3-4. Tidligere i sæsonen havde holdet lidt nederlag til Suså IF (2-4), FK Sydsjælland (0-1), Fuglebjerg Sandved Tornemark (2-5), FC Storebælt (1-2) & Mørkøv IF (2-3), mens det blev til 1-1 imod både Høng GF & Benløse IF.

Stillingen i den nederste halvdel af Serie 2 pulje 4, fortæller tydeligt hvor vigtig lørdagens kamp er.

Screenshot_20181008-142811

Der er ikke plads til flere kampe, hvor manglede koncentration & parathed koster point, og det er helt afgørende for forårets elleve “nedryknings-finaler”, at Tommy Søgaard Gotfredsens mandskab får sat så mange point ind på kontoen, som overhoved muligt, og det vil kun være et ekstra plus at få Ørslev GIF isoleret lidt i bunden. Sorø Freja & Benløse IF mødes ligeledes i den kommende weekend, så en sejr vil betyde, at Jonas Møllnitz & co, som minimum vil avancere en enkelt plads.

Selvom det er en meeeeeget lang tur, så håber vi naturligvis at se lidt tilskuere på sidelinjen – det betyder rigtig meget for drengene, at der er lidt opbakning.

Jimmi Zacharriassen og 2.holdet skal ligeledes i aktion lørdag, når de kl 13.30 skal op imod Hørve IF på udebane.

Skriv en kommentar