Home » Senior 2 » Optakt: Kr Helsinge IF – Undløse BK (2)

Optakt: Kr Helsinge IF – Undløse BK (2)

Optakt:
Kr Helsinge IF – Undløse BK
Runde: 11 ud af 11 (Serie 6 Pulje 6)
Sted: Kr Helsinge Sportsplads, Helsingevej 101, 4281 Gørlev
Tid: Søndag 26.oktober 2014 kl 12:00

Undløse BKs 2.hold var oversiddere i sidste weekend, men alligevel sikrede holdet sig en matchbold i oprykningskampen, hvor Peter Jarvads mandskab nu selv kan afgøre deres skæbne med en sejr. Det skete da Kr Helsinge IF, der ellers havde vundet 8 ud af sæsonens 9 kampe, meget bemærkelsesværdigt tabte med hele 13-5 (!!) mod Gørslev IF, der virkelig jagter deres oprykningsmulighed, og de har nu vundet fire kampe på stribe og scoret 31 (!!) mål i de sidste tre kampe!

Det betyder at Kr Helsinge IF fortsat står noteret for 8 sejre og 24 point, mens Undløse BK med de tre ”skrivebordspoint” fra sidste weekend ligger nr. 3 med 22 point. Jernløse BK ligger på 2.pladsen med 24 point, men DBU Sjælland har tidligere bekræftet at de grundet en enkelt udeblivelse ikke kan rykke op. Men det er egentlig fuldstændig ligemeget for Undløse BK, der med en sejr rykker op i Serie 5 og formentlig som puljevindere af Serie 6 pulje 6, mens et kryds eller et nederlag i Kr Helsinge søndag formiddag, betyder at det i stedet bliver enten Halskov Fodbold eller Gørslev IF, der rykker op sammen med netop Kr Helsinge IF.

Halskov Fodbold ligger pt nr. 5 med 19 point, men dog kun for 9 kampe, da deres kamp i denne weekend imod Nordrup-Farendløse blev rykket til denne weekend, hvor Korsør-klubben altså spiller både lørdag og søndag, i en weekend hvor hele fem hold altså kan slutte i top 2.

Gørslev IF er placeret på 4.pladsen, og med mindre der sker noget helt vildt, så slår de nok relativt nemt Benløse IF i sidste spillerunde, og de slutter dermed på 23 point, og deres helt vanvittige målscorer, betyder at et enkelt point ikke er nok for Undløse BK i Kr Helsinge. Gørslev IF skal dog håbe på at Halskov Fodbold maksimalt får 4 point i deres sidste to kampe, ellers vil de slutter over Gørslev IF mandskabet, der formentlig har rykket en del 1.holdsspillere ned i de sidste 3-4 kampe, for at sikre sig en af de to oprykningspladser – dog helt efter forskrifterne.

Peter Jarvad udtager først efter torsdagens træning den endelige trup, men følgende 11 navne burde være sikre på Jarvads blok til den altafgørende kamp på Kr Helsinge Sportsplads:

Daniel Rohde,
Sonni Christensen,
Martin Hede,
Magnus Holt Jensen,
Niels Hansen,
Kasper Schou,
Morten Worm,
Benjamin Jensen,
Jimmi Vaarskov,
Frederik Fischer,
Kris Pedersen,
Nr 12
Nr 13
Nr 14

Sidste spillerunde:
Kr Helsinge IF – Undløse BK
Halskov Fodbold – Nordrup-Farendløse
Jernløse IF – Halskov Fodbold
Benløse IF – Gørslev IF

Stillingen før sidste spillerunde:
1.Kr Helsinge IF 24 point Mål +18
2.Jernløse BK 24 point Mål +11
3.Undløse BK 22 point Mål + 19
4.Gørslev IF 20 point Mål +30
5.Halskov Fodbold 19 point Mål +17 (9 kampe)

Så Undløse BK opfordrer naturligvis alle til at tage turen til Kr Helsinge søndag formiddag, hvor Peter Jarvads mandskab kan bruge al den støtte og opbakning de kan få, for at sikre sig en plads i næste års Serie 5.

Skriv en kommentar