Home » UB1901 » Optakt: Fløng/Hedehusene – Undløse BK

Optakt: Fløng/Hedehusene – Undløse BK

Screenshot_20180409-163757

Optakt:
Fløng Hedehusene – Undløse BK
Runde: 13 (Serie 2, pulje 3)
Sted: Fløng Idrætspark, Stenbuen 34, Hedehusene
Tid: Torsdag 12.april kl 18.45
Dommer: Mikail Güngördü
Karantæne:
Skader: Faton Gjyrevci
Tvivlsom: Benjamin Jensen
Afbud: Frederik Vestergård, Martin Aaberg

Undløse BKs 1.hold fik den bedst mulige start på sæsonen, da de i lørdags slog KFUM BK Roskilde med hele 6-1 på Undløse Stadion, i en kamp hvor Thomas Søgaard gik målamok og lavede hele fire kasser.

På torsdag skal sejren følges op, når Tommy Gotfredsens mandskab er gæster på Hedehusene Idrætspark, hvor Fløng-Hedehusene er værter for kampen i 13.runde i Serie 2 pulje 3.

Tommy Gotfredsen må undvære ferierende Frederik Vestergaard & arbejdende Martin Aaberg, samt Benjamin Jensen der fortsat er skadet. Det betyder at Nicolai Broe Larsen får 1.holdsdebut, mens Tobias Holst Nielsen & Magnus Herforth er tilbage i truppen, efter de leverede nogle flotte præstationer for 2.holdet i lørdags. Truppen ser ud som følger:

1. Lasse Jensen
5. Jonathan Kirk
7. Nicki Jensen
9. Jonas Møllnitz
10. Thomas Søgaard Jensen
11. Mahmoud »Didi« Ahmad
12. Magnus Herforth
16. Anders Hørdum Made
17. Oliver Pilgaard Christophersen
18. Tobias Holst Nielsen
19. Frederik Broe Larsen
21. Alexander Pilgaard Christophersen
22. Nicolai Broe Larsen
23. Jeppe Babalola Andersson

Lørdagens modstander er som tidligere nævnt Fløng-Hedehusene, der efter 12 runder er placeret på rækkens sidsteplads med 9 point, som de fik samlet via sejre over Holbæk B&I (3-2), Holbæk United (3-2) samt Hundige BK (6-0). De vandt faktisk også 5-1 ude over Svogerslev BK, men blev senere taberdømt 3-0, da de havde glemt at udfylde deres holdkort.

Lasse Jensen debuterede med en pragtkamp i det omvendte opgør, hvor Faton Gjyrevci & Oliver Pilgaard Christophersen scorede i 2-0 sejren på Undløse Stadion. Læs et længere referat fra den kamp her: http://ub1901.dk/flot-hjemmesejr-1-holdet-floeng-hedehusene/

Fløng Hedehusene indledte sæsonen med et 4-0 nederlag på Nybolig Park i Taastrup, men kan med en sejr torsdag aften over Undløse BK, lukke lidt af holdet op til holdene over nedrykningsstregen, mens et nederlag vil gøre det ualmindeligt svært for de grøn- & hvidstribede at blive i rækken.

Vi håber selvfølgelig at se rigtig mange på sidelinjen, så de blå hvide kan tage endnu et skridt imod overlevelse i Serie 2.

Som det ses herunder, så er rækken helt ekstremt tæt i midten, så det vigtigt for Tommy Gotfredsens mandskab, at de får noget stabilitet ind i deres præstationer, og begynder at vinde på udebane, hvor de i sæsonens første fem kampe, blot har hentet et enkelt point.

Screenshot_20180409-172035

Skriv en kommentar