Home » UB1901 » Nicki Jensen blev dobbelt målscorer, da 1.holdet sikrede sig en ny sæson i Serie 2

Nicki Jensen blev dobbelt målscorer, da 1.holdet sikrede sig en ny sæson i Serie 2

Undløse BKs 1.hold havde her til eftermiddag besøg af Svogerslev BK, og Tommy Gotfredsens mandskab jagtede fortsat det ene point, der kunne sikre dem en ny i Serie 2, og de jagtede samtidig revanche efter tre nederlag på stribe.

Formentlig grundet varmen fik kampen en meget chancefattig, og tam indledning, hvor der ikke var meget at skrive hjem om de første 30 minutter.

Men kort efter den halve time, kom gæsterne i front, da de via en hurtig omstilling skabte sig plads i venstre siden, og med en flot afslutning blev André Vinsløv placeret i målet.

Hjemmeholdet fik dog udlignet kort før pausen, da Jonas Møllnitz satte en ægte signatur-scoring i nettet, da han ved bagerste stolpe headede Martin Aabergs hjørnespark i nettet.

Det blåklædte hjemmehold kunne have fået en afgørende fordel kort inde i 2.halvleg, hvor kampens ellers glimrende dommer, burde have peget på straffesparkspletten, og samtidig smidt gæsternes bagerste mand ud, da han på selve målstregen reddede bolden med hænderne.

I stedet kom gæsterne i front igen, i en situation, hvor Faton Gjyrevci blev skubbet væk på feltkanten, hvorefter bolden flot blev drejet i nettet.

Chano Larsen burde kort efter have bragt balance i regnskabet, da Benjamin Jensen flot på baglinjen, afdriblede to mand, og hans bold til Chano Larsen lå faktisk også perfekt, men han måtte se sin afslutning reddet på selve målstregen.

Det blev i stedet Nicki Jensen, der gav hjemmeholdet et udlignende mål, da han efter ca en times spil, assisteret af Martin Aaberg, flot drejede bolden i nettet.

10 minutter før tur faldt det mål, der reelt sikrede Undløse BKs bedste mandskab, endnu en sæson i Serie 2, da Benjamin Jensen med en sukkerbold, skabte en stor chance for indskiftede Marcus Primgaard-Hansen, der lidt heldigt, og i to omgange fik bolden i nettet til en forløsende 3-2 føring.

Kampens bedste på dagen, Nicki Jensen, fik lov til at lukke festen, da han assisteret af Jonas Møllnitz satte bolden i nettet til slutresultatet 4-2 til hjemmeholdet.

Efterfølgende var der syv stemmer til Nicki Jensen, mens Faton Gjyrevci, der trods en skade spillede hele kampen, fik seks stemmer. Flemming Gotfredsen (2) & Benjamin Jensen delte de sidste i mellem sig.

Jimmi Zachariassen og 2.holdet må tilgengæld en tur ned i Serie 5, efter at det sidste håb i dag blev slukket, da Mørkøv IF vandt 4-3 på Undløse Stadion.

Jimmi Elsted Vaarskov udlignede gæsternes føring, der dog efterfølgende scorede til både 2-1 & 3-1, inden Max Christensen & Frederik Otto Jensen reducerede for hjemmeholdet, der dog aldrig kom tættere på, og med blot 5 point ned sæsonens 18 kampe, kan holdet nu ikke længere redde frisag i bunden af Serie 4 pulje 9.

Skriv en kommentar