Møllnitz-hattrick i ny storsejr til 1.holdet
Undløse Boldklub havde her til eftermiddag besøg af Tuse IF Fodbold ’s 2.hold, og det blev til endnu en suveræn sejr til Jakob Kildegaard Smidt & Kevin Bernhard Pedersen ’s mandskab, der dog havde visse startvanskeligheder.
Hjemmeholdet indledte opgøret bedst, og var klart mest på bolden, men uden for alvor at få skabt de helt store chancer, mens gæsterne med deres hurtige kanter voldte hjemmeholdet visse problemer. Og i kampens første 20 minutter skabte Per Grenaa’s mandskab to rigtig store muligheder, hvor Arvid Birch Laursen i første omgang hev en god redning ud af ærmet, mens gæsternes angriber overplacerede sin afslutning i anden omgang.
Og her fra var det ikke meget man så til gæsterne, og kampen blev reelt afgjort på fem minutter i slutningen af 1.halvleg hvor først Jonas Møllnitz, og siden Heri Ema kom på tavlen for hjemmeholdet.
Målet til 1-0 kom efter flot wingbackspil af Mergim Karaqica, der med et hurtigt ryk kom fri ved baglinjen, hvor hans indlæg bagerst i feltet lå perfekt for Arjanit Ferat Karaqica, der med en intelligent afslutning var tæt på at snyde gæsternes målmand, der dog blev reddet af overliggeren. Desværre for de rødklædte så var Jonas Møllnitz først over returen, og sparkede bolden i nettet.
2-0 målet viste den helt store forskel på de to hold, hvor de blåklædte på alle patremetre var bedre i tanke & handling, og imens gæsterne gik med ryggen til spillet, så tog Benjamin Jensen et hurtigt frispark til Arjanit Ferat Karaqica, der med en flad bold skråt tilbage i feltet fik endnu en assist, da Heri Ema på sin andenberøring sendte bolden i nettet
I pausen havde trænerteamet stor fokus på at få lavet 3-0 målet hurtigt i 2.halvleg, så gæsterne ikke fik mulighed for at komme tilbage i opgøret, og inden måltavlen havde rundet de 46 minutter, så havde Jonas Møllnitz sendt sin anden scoring i kassen, da Benjamin Jensen med et aggressivt tryk fik presset gæsterne til en dårlig aflevering, som gav hjemmeholdets kaptajn en én mod én situation med de rødklædtes midtstopper, som han relativt nemt rundede og sendte bolden i nettet.
Scoringen punkterede kampen fuldstændig, og havde det ikke været for et sandt arbejdsraseri af Kenan Mikkelsen, så kunne kampen også meget vel have sluttet 3-0, men hjemmeholdets stærke 6’er blev ved med at løbe, og ved med at udfordre gæsternes defensiv, der automatisk blev trykket længere og længere tilbage.
Det blev 4-0 efter 71 minutter, da Heri Ema på et hjørnespark spillede “et to” med Benjamin Jensen, og Kevin Morf Pedersen nåede lige at kalde den på sidelinjen “nu laver han mål”, og selvfølgelig gjorde han det med en fornem afslutning fra en lidt spids vinkel.
De rigtig mange mennesker på Undløse Stadion blev i kampens overtid belønnet for den flotte opbakning, da først Yassin Malek Ismail gjorde til 5-0 efter et brag af et langskud, mens Jonas Møllnitz på kampens sidste spark gjorde det til 6-0 efter endnu et hårdt presløb af Kenan Mikkelsen, der fandt Samim A. Rafiq på kanten, og hans tværbold sendte Jonas Møllnitz i mål, og han kronede dermed en rigtig flot indsats med et hattrick.
Efterfølgende roste trænerteamet holdet for en fin præstation, og havde også forståelsen for at det bliver en lidt mærkelig fodboldkamp, når et hold er så meget stærkere end det andet. Også individuelt havde hjemmeholdet de stærkeste præstationer, og med hele 13 stemmer blev Kenan Mikkelsen fortjent kåret til kampens bedste spiller.
Video-højdepunkter her: https://fb.watch/s9yZnJbXzS/
Skriv en kommentar