Home » UB1901 » Martin Aaberg Hansen igen hovedarkitekten bag sejr til 1.holdet

Martin Aaberg Hansen igen hovedarkitekten bag sejr til 1.holdet

Undløse BKs 1.hold havde her til eftermiddag besøg af Vemmelev SGI, og Martin Aaberg Hansen indtog endnu en gang en hovedrolle.

Hjemmeholdet kom dog skidt ud af startboksen, og primært grundet et meget svagt pasningsspil, så sad gæsterne tungt på indledningen, og det var heller ikke ufortjent at de kom i front efter 10 minutters spil.

Herefter fik Tommy Gotfredsens mandskab lidt bedre fast, og Martin Aaberg Hansen burde have udlignet allerede to minutter senere, da Jonas Christensen fandt ham centralt i feltet, men topscoreren kølighed svigtede for en gang skyld.

Det gjorde den tilgengæld ikke 10 minutter senere, da Thomas Søgaard sendte bolden op i skoene på Martin Aaberg Hansen, der vendte rundt på sin modstander, og bankede sit 14 sæsonmål i nettet.

Hjemmeholdet styrede efterfølgende begivenhederne, men skulle dog bruge lidt hjælp til at komme i front, da gæsterne sendte et hårdt Martin Aaberg Hansen-frispark i eget net.

Det blev også 3-1 inden pausen, og igen var det med Martin Aaberg Hansen i hovedrollen. Benjamin Jensen erobrede bolden i gæsternes opspil, og han sendte den dybt til Martin Aaberg Hansen, der var kølig som en sibirisk vinter, og sendte sit 15.sæsonmål i kassen, og hans 8.mål de sidste tre kampe.

2.halvleg blev lidt præget af varmen, og det blev en lidt rodet omgang, hvor gæsterne havde virkelig mange indlæg, og hvor både Jonas Christensen & Thomas Søgaard havde en par gode muligheder for at lukke kampen endegyldigt.

De grønklædte gæster fik reduceret umiddelbart efter stadion-uret havde rundet er 90 minutter, men de fik aldrig skabt den chance der kunne give dem et point, og i stedet fik indskiftede Rene Hendriksen sendt Alexander Pilgaard Christophersen alene med keeperen i det femte overtidsminut, og han blev stoppet uregelmæssigt, hvilket sendte gæsterne forsvarsspiller ud med et gult kort, og deres målmand ud med rødt kort, efter at han skubbede Alexander Pilgaard Christophersen i brystet.

Thomas Søgaard fik lov at få kampens sidste spark, og han lukkede festen til 4-2.

Efterfølgende var der en enkelt stemme til Jonas Møllnitz, Jonas Christensen, Tore Babalola Andersson & Tobias Holst Nielsen, to stemmer til Alexander Pilgaard Christophersen, fem stemmer til dagens mand i skysovs, Martin Aaberg Hansen, der dog blwv overgået af Jonathan Kirk med seks stemmer, efter endnu en rigtig flot kamp i det centrale forsvar.

Skriv en kommentar