Home » UB1901 » Mads Søgaard Jakobsen-show gav 2.holdet drømmestart

Mads Søgaard Jakobsen-show gav 2.holdet drømmestart

Undløse BKs 2.hold fik i går den bedst mulige start på foråret, da Jonas Olsens mandskab slog Svinninge IF med 3-5. Andreas Thode Christensen (2), Frederik Fischer og kampens bedste spiller Mads Søgaard Jakobsen (2) scorede for gæsterne, og I kan herunder læse træner Jonas Olsen’s syn på kampen:

Så fik vi slået hul på første kamp for vores serie 4 hold og sikke da en af slagsen det var.

Kampen startede godt i Undløse BKs farvør, og vi fik skabt chancerne, men manglede lige den sidste farlighed. Men efter et kvarters spil får vi et frispark på kanten af feltet, lidt ude i venstre side, som Andreas Thode Christensen sparker, og han rammer bolden lidt forkert, så den ryger under muren og går i mål.

Glæden var stor hos gæsterne men den varede ikke længe, da blot 3 minutter efter scoringen til 0-1 får Svinninge IF et tyndt straffespark hvor selv Svinninge IF-spilleren der blev “begået” en forselse mod sagde at ingen rørte ham.

Men alt i alt, fik Svinninge IF straffespark, og scorede sikkert til 1-1.

Gæsternw slog dog hurtigt tilbage, da Mads Søgaard Jakobsen allerede mistet efter blev sendt i dybden, hvor han først kunne sætte en back af, og derefter endnu en forsvarsspiller, hvorefter han spillede bolden på tværs til Andreas Thode Christensen, som med et hårdt skud fik scoret til 1-2.

Mads Søgaard Jakobsen var dog ikke færdig med at imponere, da han kort efter får en flot lang bold i dybden af Frederik Otto Jensen, og dagens bedste his gæsterne dribede denne gang trw mand og sparkede bolden i det korte hjørne, efter flot at have læst målmandens placering og så stod den pludselig 1-3 efter 26 minutter.

Bedst som alle troede at gæsterne ville gå til pause med en 1-3 føring, fik Svinninge IF endnu et straffespark, denne gang var det dog uden brok fra Undløse BK-spillerne, og stillingen ved pausen var derfor 2-3.

Efter pausen skulle begge hold lige bruge 10 minutter på at komme igang, i de 10 minutter var spillet meget frem og tilbage. men pludselig fik Alexander Primgaard-Hansen taget et noget nær perfekt løb på højrekanten, hvor han trækker ind i banen, og bliver nedlagt i feltet. og så var det gæsternes tur til at få en chance fra straffesparkspletten.

Frederik Fischer har været sikkerheden selv fra pletten i tiden med Jonas Olsen & Mikkel Sode i spidsen for holdet, og det var han også denne gang, og så førte gæsterne igen med to mål.

Dog skulle der ikke gå lang tid før Svinninge IF igen fik reduceret – denne gang var det dog ikke på et straffespark, men et skud ude foran feltet, hvor Undløse BK-midtbanen så lidt for passiv ud, og så skulle Daniel Rohde, som ellers spillede en flot kamp, nok have haft den. Men målet var altså en kendsgerning, og spændingen var tilbage med 3-4 på måltavlen.

Men Mads Søgaard Jakobsen var ikke færdig med sit show, og efter et flot angreb med gode kombinationer, endte bolden i højresiden hos Magnus Holt Jensen, som med et flot inderside indlæg, kunne ligge den lige ind i hovedet på Mads Søgaard Jakobsen, som scorede sit første hovedstødsmål nogensinde.

Undløse BK kæmpede videre, og til sidst kunne sejren sagens været blevet større, hvis gæsterne havde scoret på deres store chancer.

Men alt i alt var det en fed kamp, med flere flotte mål og virkelig godt spil af Jonas Olsens drengene, og trænerparret var da også ovenud tilfredse med deres holdrts præstation.

Mads Søgaard Jakobsen blev med suveræne 11 stemmer, kåret til kampens spiller.

Skriv en kommentar