Home » UB1901 » Månedens Spiller September 2019: Lasse Jensen

Månedens Spiller September 2019: Lasse Jensen

Screenshot_20190929-091324_Pic Collage

Cheftræner Tommy Gotfredsen & Holdleder Jimmi Vaarskov har endnu engang peget på Månedens bedste spiller i Undløse BK, og efter en meget sort måned, med fire nederlag i fem kampe, og det ikke fordi det vælter frem med kandidater.

Månedens Spiller i august, Jonas Christensen, har igen leveret på en fint stabilt niveau, ligesom rutinerede Flemming har gjort det i midterforsvaret, hvor han specielt imod Hvalsø IF var fremragende.

Martin Aaberg Hansen var også en kandidat med sine fem mål og to assist, men ingen af dem kunne matche Lasse Jensen i målet, der er Månedens Spiller i september 2019.

Undløse BK har lukket hele sytten mål ind i september måneds fem kampe, men det er Lasse Jensens fortjeneste at det ikke er gået endnu værre, og han har haft flere potentielt kampafgørende redninger, som desværre ikke har givet point, da holdet offensivt ikke har scoret de nødvendige mål, og defensivt ikke lukket godt nok af.

Imod Asnæs BK blev det først afgjort mod slutningen og med lidt held kunne Lasse Jensen i den kamp have stået som den helt store helt for de blåklædte, ligesom han havde flere vigtige redninger i sejren over Høng GF.

Lasse Jensen er fuldt fortjent Månedens Spiller i september 2019, men han havde også fortjent, at hans mange store redninger havde været mere kampafgørende, men det er vi i trænerteamet sikre på vil komme holdet til gode i fremtiden, hvor vi glæder os rigtig meget til at følge Lasse Jensens fortsatte udvikling på & udenfor banen.

Vi ønsker Lasse stort tillykke med prisen, og han vil blive præmieret for sin indsats, når 1.holdet på lørdag tager imod Svebølle BI.

Skriv en kommentar