Home » UB1901 » Månedens Spiller oktober 2019

Månedens Spiller oktober 2019

Screenshot_20191027-160507_Pic Collage

Cheftræner Tommy Gotfredsen & Holdleder Jimmi Vaarskov har endnu engang peget på Månedens bedste spiller i Undløse BK, og i oktober måned er valget faldet på Heric Ema.

Heric Ema blev rykket op i 1.holdstruppen i sommers, efter han fik et enkelt indhop i foråret, hvor han i Sydbank Pokal fik en halvleg imod Tune IF, og han kom slutteligt på tavlen, i den straffesparkskonkurrence, som Tommy Gotfredsens mandskab endte med at tabe.

Men ellers har Heric Ema primært været 2.holdets spydspids, og han har scoret ikke mindre end 18 mål for Jimmi Zachariassen’s mandskab.

Og det belønnede Tommy Gotfredsen med en plads i truppen i septembers måneds opgør imod Hvalsø IF, hvor han kom ind efter pausen, og reducerede til 1-2 i holdets 1-4 nederlag.

Heric Ema har startet inde i alle fire kampe i oktober måned, og selvom det stadig ikke er alt der sidder lige i skabet, for holdets unge angriber, så har man fornemmelsen af, at det bliver farligt hver gang han har bolden, og at han aldrig forlader banen uden at lave mål.

Heric Ema’s hurtige fødder, hans uforudsigelighed og gode afslutningsfod har sikret hold fire mål i oktober måned, to imod Fløng Hedehusene, samt et enkelt imod både KFUM BK Roskilde & senest Tune IF, samt yderligere to assist, og alene de seks “point” har gjort ham til drt oplagte valg i oktober måned.

Vi ønsker Heric Ema stort tillykke med prisen, og vi glæder os til at se endnu mere magi fra dine fødder i 2020.

Skriv en kommentar