Home » UB1901 » Lidt til nørderne: Op- & Nedrykningstilfælde

Lidt til nørderne: Op- & Nedrykningstilfælde

Så skal vi desværre til det igen. Og det handler om at holde tungen lige i munden, når man skal finde ud af, hvormange af de hold under den stiplede linje, der rykker ned i Serie 3, fra Serie 2 pulje 3.

Og vi er derude, hvor en kamp i Nordjylland kan afgøre om Undløse BK spiller Serie 2 eller 3 i den kommende sæson.

DBU Sjælland arbejder med forskellige Op- & Nedrykningstilfælde jv dette link: https://www.dbusjaelland.dk/turneringer_og_resultater/dbu_sjaelland_turneringer/generelt_om_turneringer/op_og_nedrykningstilfaelde_maend eller dette billede:
Screenshot_20180520-165004

Og hvordan vinder vi så ud af hvilke tilfælde vi skal kigge på?

Der skal vi have fat i 2.division & Sjællandsserien, for at finde ud af hvormange DBU Sjælland-hold der rykker op & ned i Danmarksserien, og lad os starte med 2.division.

Her skal vi finde ud af, hvor mange af de i alt fire nedrykkere der kommer fra ØST og hvormange der kommer fra VEST.

Screenshot_20180520-165437

Der er reelt syv hold tilbage, der kæmper for at undgå nedrykning, og disse er kun Greve & Brønshøj ØST-hold, så lige nu er det mest sandsynligt at vi får 1 ØST-hold & 3 VEST-hold ned, men det er selvfølgelig også en mulighed med to hold fra hver region.

Vi skal håbe at det fordeler sig med blot 1 hold fra ØST, da det vil give en nedrykker mindre fra Danmarksserien, da de to “DS 9’ere” spillere om en nedrykningsplads, mens begge “DS 9’ere” rykker ned, hvis det fordeler sig med to fra hver region. Og at der så lige kan snige sig et DBU København-hold (Kastrup BK) ind, og skubbe til det hele, lader vi lige ligge for en stund, da de i så fald kun vil forbedre Undløse BKs situation.

Så skal vi også kigge på Sjællandsserien, og her er regnestykket lidt nemmere. De to puljevindere rykker direkte op, mens de to 2’ere kæmper med 2’eren fra DBU København om en enkelt plads, hvilket giver os 66% chance for tre DBU Sjælland oprykkere til Danmarksserien.

Og nu bliver det så interessant for dem der stod af allerede i nedrykningssnakken fra 2.division. Ovenstående scenarier gør nemlig at følgende tre “Op- & Nedrykningstilfælde” er i spil, da vi kan ende ud med 2 eller 3 oprykkere til Danmarksserien, og 3-4 nedrykkere fra Danmarksserien.

1. 3op/3ned eller 2op/2ned
2. 3op/4ned eller 2op/3ned
3. 3op/5ned eller 2op/4ned

Og disse tre tilfælde giver følgende nedrykkere fra Serie 2:

1. Nr 9-12 + de to dårligste 8’ere
2. Nr 9-12 + de tre dårligste 8’ere
3. Nr 8-12

De bedste og dårligere 8’ere findes ud fra pointgennemsnit, og her er stilling pt som følger:

Pulje 1: Hillrød Fodbold 1,22 point
Pulje 2: Grantoftens IF 1,44 point
Pulje 3: Undløse BK 1,22 point
Pulje 4: Dianalund/Stenlille 1,06 point

Konklusion:
Tommy Gotfredsen & Undløse BK skal gøre alt hvad de kan for at tage 7.pladsen i Serie 2 pulje 3, da den med 99% sikkerhed ikke kommer i spil. Og dernæst skal de selvfølgelig samle så mange point som overhoved muligt, så de kan slå de tre andre 8’ere på pointgennemsnittet, hvor det dog lader til at Pulje 2 bliver den bedst placerede, og de tre øvrige 8’ere rykker ned i både ovenstående Tilfælde 2 & 3.

Stillingen i Serie 2 pulje 3 efter 18 runder er som følger, efter at Svogerslev BK i går fik en skrivebordssejr over Taastrup FC, fra en kamp de ellers havde tabt tidligere på året:

Screenshot_20180520-172750

Jeg vil tro at de tre hold fra nr 7-9 skal findes mellem Taastrup FC, Svogerslev BK, Undløse BK, Skibby IK & Hundige BK, og herunder kan I se de fem holds restprogram:

Taastrup FC: Holbæk United & Fårevejle BK hjemme, Sorø Freja & KFUM BK Roskilde ude

Svogerslev BK: Vindinge BK hjemme, Hundige BK, Skibby IK & Holbæk United ude

Undløse BK: Vindinge BK & Sorø Freja hjemme, Holbæk United & Fårevejle BK ude

Skibby IK: Svogerslev BK & Hundige BK hjemme, Holbæk B&I & Vindinge BK ude

Hundige BK: Svogerslev BK & Fløng Hedehusene hjemme, KFUM BK Roskilde & Skibby IK ude.

Vi følger selvfølgelig op på udviklingen løbende.

Skriv en kommentar