Home » UB1901 » Herre Senior opstartsplan 2019

Herre Senior opstartsplan 2019

Om 4 uger uger indleder Tommy Søgaard Gotfredsen, Kim Schlicker & Jimmi Hergott Zachariassen forberedelserne til forårssæsonen 2019, og de har i år allieret sig med Dennis Skovholm, der en gang ugentligt, de fire første uger, vil stå for en omgang fysisk træning i Undløse Hallen.

Træningsprogrammet for uge 7-14 samt både 1. & 2.holdets træningskampe kan ses herunder.

Screenshot_20190119-104926

20190119_104238

Vi har en rigtig god trup på tværs af de to hold, men vi kan altid bruge nye folk, så her følger lidt info om vores Herre Senior afdeling.

Vores 1. & 2.holdet spiller i henholdsvis Serie 2 & Serie 5, og det forventes at du træner rimelig regelmæssigt, og selvom vi selvfølgelig sætter stor fokus på det sociale også på disse hold, så forventes det at folk gå til opgaverne, med en vis form for seriøsitet, og specielt 1.holdets cheftræner Tommy Gotfredsen, forventer rigtig meget af sine folk, men tilgengæld så får du også lov til at spille og træne under en af de mest engagerede & dedikerede trænere på senior-niveau her i lokalområdet.

Hvis vi bliver nok til det, så tilmelder vi ligeledes et hold i Serie 6, men det kræver lidt tilgang samt opbakning for spillerne omkring 2.holdet.

Træningen foregår tirsdage & torsdage kl 18.30-20.15 (Kl 19.45-20.30 i Mørkøv fra uge 7-12), og vil som udgangspunkt være opdelt sådan, at Tommy Gotfredsen har 1.holdstruppen, mens 2.holdets Holdleder, Jimmi Zachariassen, står i spidsen for de øvrige, men der er rigtig mange øvelser & spil der foregår fælles.

Hvad med udstyr?
1.holdstruppen, der udpeges af Cheftræner Tommy Gotfredsen (Ca 20-22 mand), får udleveret træningstøj både til vinter- & sommertræningen, så du skal blot medbringe fodboldstøvler, skinner etc, og så sørge vi for bolde, overtrækstrøjer, drikkedunke osv.

Hvis du mangler støvler eller træningstøj, har vi flere i klubben, der kan hjælpe og vejlede dig til at købe det helt rigtige, bl.a igennem vores rabataftaler med Unisport.

Skal jeg betale kontingent med det samme?
I Undløse Boldklub giver vi dig mulighed for at se tingene an, inden du beslutter dig for om du vil fortsætte i klubben eller ej, men vi har en tommelfingerregel om, at man ikke kan blive udtaget til sæsonens første kamp uden at have betalt kontingent. Men der vi altid være mulighed for at lave en individuel aftale med vores kasserer, hvis det af den ene eller anden grund kniber med at finde pengene.

1.holdstruppen betaler 750 kr halvårligt, mens de øvrige betaler 700 kr halvårligt, med opkrævning i marts og august/september.

Hvis ovenstående giver anledning til spørgsmål, eller hvis det har gjort dig interesseret i at høre mere om klubben, så besøg www.ub1901.dk eller kontakt Tommy Gotfredsen, Jimmi Zachariassen eller Formand Jimmi Elsted Vaarskov for mere info.

1.holdets turneringsplan for foråret kan ses her: https://www.dbusjaelland.dk/turneringer_og_resultater/resultatsoegning/programTeam.aspx?teamid=19366&poolid=278621 , mens 2.holdets turneringsplan endnu ikke er offentliggjort.

Bemærk at vi i foråret prøver at ændre lidt på vores Kampdage, hvor 1.holdets kampe vil blive placeret kl 12.00 & 2.holdets kl 14.00, men selvfølgelig stadig med salg af grillpølser, øl, sodavand mv.

Klubben kan også tilbyde Old Boys & Old Girls fodbold, samt ungdomsfodbold fra U7 til U16, men info herom følger senere, når vi er lidt tættere på sæsonstarten.

Skriv en kommentar