Home » UB1901 » Herlev IF sendte 1.holdet ud af DBU Pokalen

Herlev IF sendte 1.holdet ud af DBU Pokalen

Undløse Boldklub 1.hold er færdige i DBU Pokalen, efter at Herlev Fodbold her til aften viste den klasseforskel der skal være imellem Serie 2 & Danmarksserien, da de på Undløse Stadion vandt 8-0 efter 4-0 ved pausen.

Gæsterne kommer i front allerede efter halvandet minut, og derefter var Tommy Gotfredsen ’s mandskab aldrig rigtig med i kampen, og trods en formidabel arbejdsindsats, så sad gæsternes førsteberøringer & presspil bare lige i skabet, og hjemmeholdet vat overmatchet over hele linjen, måske bortset fra målmandsposten, hvor Lasse Jensen havde flere gode redninger, bl.a et straffespark tidligt i kampen.

Men Herlev IF viste sig som det måske bedste hold, der nogensinde har optrådt på Undløse Stadion, og med over 100 mennesker på sidelinjen, så fik vi alt i alt den oplevelse vi ønskede, og nu gælder det de to uhyre vigtige kampe i Serie 2 mod Sorø Freja & Fårevejle BK, hvor de blåklædte skal bruge point først blive i rækken.

Tobias Holst Nielsen spillede en fremragende kamp, og blev fortjent kåret til kampens bedste spiller.

Skriv en kommentar