Home » UB1901 » Glædelig jul & godt nytår

Glædelig jul & godt nytår

Kære alle

Så lakker endnu et år mod enden, og bestyrelsen for Undløse Boldklub vil hermed ønske alle spillere, trænere, holdledere, sponsorer, frivillige og forældre en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke alle klubbens trænere og holdledere. Vi ved at I yder en kæmpe indsats når I uge for uge står forberedte og klar til at træne alle klubbens mange fodboldspillere.

Tak for jeres entusiasme og engagement, og tak fordi I er nytænkende og tager godt imod nye tiltag.

Tusind tak til alle klubbens spillere, som er rigtige gode til at støtte op om klubben og dens arrangementer.

Tusind tak til klubbens mange sponsorer – uden jer ville klubben ikke være her. Vi sætter meget stor pris på jeres sponsorater, som gør at vi har mulighed for at støtte holdene økonomisk til bl.a sociale arrangementer og nye spillersæt.

Tusind tak til alle vores frivillige som altid er klubben behjælpelige til både kampe, stævner og diverse arrangementer.

Så igen til jer alle – rigtig glædelig jul og godt nytår.

Thomas, Kim, Jimmi, Anders, Nadja & Camilla

Skriv en kommentar