Home » UB1901 » Gennemgang af Serie 2 pulje 3 2020/21

Gennemgang af Serie 2 pulje 3 2020/21

DBU Sjælland har i dag sat navne på puljerne til den kommende sæson, og her under får I en kort gennemgang af Undløse BKs modstandere i Serie 2 pulje 3.

Der er hele syv gengangere fra efterårets pulje, og dem løber vi bare lige hurtigt igennem med denne sæsons placering, antal point & et link til referatet fra efterårets indbyrdes opgør.

Såby Fodbold nr 4, 17 point
2019: Undløse BK-Såby Fodbold 2-1

Rene Hendriksen blev dagens helt for 1.holdet

Svogerslev BK nr 3, 20 point
2019: Svogerslev BK-Undløse BK 3-1

KFUM BK Roskilde nr 5, 16 point
2019: KFUM BK Roskilde-Undløse BK 3-4

Undløse BKs 1.hold hentede flot sejr på Lillevang Idrætscenter

Asnæs BK nr 6, 16 point
2019: Asnæs BK-Undløse BK 3-2

Undløse BKs 1.hold led sent nederlag i Asnæs

Kalundborg GB nr 8, 13 point
2019: Kalundborg GB-Undløse BK 6-4

Undløse BK led nederlag i Kalundborg trods fire mål

Tune IF nr 9, 12 point
2019: Undløse BK-Tune IF 4-0

Undløse BKs 1.hold gik på vinterferie med storsejr

Fløng Hedehusene Fodbold nr 11, 10 point
2019: Fløng Hedehusene Fodbold -Undløse BK 5-5

Undløse BKs 1.hold smed to point væk i overtiden på Hedehusene Idrætspark

Tuse IF oprykkerne fra Serie 3, hvor syv sejre, og blot to nederlag i elleve kampe var nok til puljens 2.hold. Tuse IF’s Sjællandsserie reserver har et ungt og rigtig spændende hold, med flere spillere vi kender rigtig godt fra bl.a. Undløse Cuppen

Roskilde Boldklub á 1906 oprykkere fra Serie 3, hvor de ligesom Tuse IF hentede syv sejre, og blot tabte to af deres elleve kampen. Holdet er klubbens 3.hold, mens klubbens 2.hold rykkede op i Sjællandsserien, mens klubbens 1.hold formentlig rykker ned i 2.division efter sommerferien

Taastrup FC gengangere fra Serie 2 pulje 2, hvor de sluttede på en 6.plads med 15 point efter holdets elleve kampe. Vi havde fornøjelsen af Taastrup FCs Danmarksseriereserver kort inden corona-nedlukningen, hvor Tommy Gotfredsen & co tabte 5-3 i Taastrup med et meget amputeret hold.

VG Fodbold oprykkere fra Serie 3. Klubben er en sammenslutning af Viby IF & Gadstrup IF, og blev stiftet i 2014, og er et vaskeægte elevatorhold, der har taget turen frem & tilbage mellem Serie 2 & Serie 3 igennem flere sæsoner.

Klubben missede lige præcis oprykning i 2019, da 3.pladsen ikke var nok til at komme op, men de sluttede efteråret på 2.pladsen i Serie 3 pulje 7 efter at have gjort rent bord i holdets fem hjemmekampe med en samlet målscorer på 20-4, mens de fem udekampe gav tre sejre, og grundet DBU Sjællands fastfrysning af turneringen, så skal holdet altså igen ud og prøve kræfter med Serie 2 efter sommerferien, og potentielt i Undløse BKs pulje.

Vi skal tilbage til 22.august 2015 for at finde det seneste møde mellem de to klubber, da holdet i Tommy Gotfredsen’s første sæson i Serie 2, vandt hele 5-1 ved Ramsøhallen på tre mål af gårsdagens dobbelte målscorer, Thomas Søgaard, samt et enkelt af Nicki Jensen & Jonas Møllnitz.

I kan læse et længere referat fra den kamp her: http://ub1901.dk/moellnitz-soegaard-bag-storsejr-til-1-holdet/

Screenshot_20200625-204232_Pic Collage

Skriv en kommentar