Home » UB1901 » Formandens søn & svigersøn bag storsejr til 1.holdet

Formandens søn & svigersøn bag storsejr til 1.holdet

Undløse BK fik til aften ny formand, da Tom Søgaard efter en årrække ude af bestyrelsen, igen er at finde i spidsen for den klub, som hans oldefar grundlagde for for 116 år siden.

Og den udnævnelse fejrede hans søn & svigersøn med fem mål, da Tune IF her til aften med sendt hjem med et 5-2 nederlag, i en lidt underlig kamp.

Hjemmeholdet kom flyvende ud, og allerede efter fire minutter blev det 1-0, da Thomas Søgaard nemt satte bolden i det tomme mål, efter Martin Aaberg havde afsluttet på gæsternes keeper.

Tune IF viste lidt farlighed på nogle tilfældige omstillinger, men det blev i stedet 2-0 efter 12 minutter, da Nicki Jensen tog et godt dybdeløb, og han sendte flot Frederik Vestergårds aflevering i nettet.

Hjemmeholdet sad fuldstændig på begivenhederne, og lukkede reelt kampen, da Thomas Søgaard med to hurtige mål gjorde det til 4-0 midtvejs i halvlegen.

3-0 scoringen faldt efter et Martin Aaberg hjørnespark, som dagens 25 års fødselar, Jonas Møllnitz headede på tværs, til Thomas Søgaard, der let scorede i det tomme mål, og i stedet for at få gaver, så delte Jonas Møllnitz yderligere ud kort efter, da han på en knivskarpt Flemming Gotfredsen-aflevering blev sendt alene med målmanden, og meget uselvisk spillede han bolden på tværs til Thomas Søgaard, der dermed fik sit hattrick på blot 20 minutter.

4-0 forblev stillingen til pausen, hvor Jonas Møllnitz, Frederik Vestergård & Nicki Jensen gik ud, og blev erstattet af Benjamin Jensen, Frederik Fischer & Anders Hørdum Made.

Gæsterne spillede hele 2.halvleg i undertal, da de grundet to skader ikke havde flere spillere, og en periode var de faktisk kun ni mand på banen grund et gult kort, men det til trods, så vandt de faktisk 2.halvleg med 2-1, i en halvleg lige til glemmebogen, og hvor Nicki Jensen 5-1 scoring var eneste højdepunkt. Målet kom efter en flot dybdebold fra Chano Larsen til Thomas Søgaard, der på midten fandt en hel fri Nicki Jensen.

Efterfølgende var der kanel til 25 års fødselaren, Jonas Møllnitz, mens Jeppe Babalola Andersson, Chano Larsen & Daniel Rohde fik hver en stemme. Martin Aaberg Hansen fik tre stk, mens der var henholdsvis fire & fem stemmer til Nicki Jensen & Thomas Søgaard.

2.holdet kæmpede bravt, men måtte slutteligt se sig slået 2-0 af Jyderup BK, efter en kamp hvor hjemmeholdet viste flot fight og god indstilling. 

Holdleder Jimmi Zachariassen havde efterfølgende denne kommentar til resultatet:

“Helt fantastisk indstilling og attitude, hvot vi holder det bedste hold rækken (næsten) fra at score og de to mål er ikke reelle mål og de har vel kun 2-3 chancer udover det.

Generelt rigtig flot kamp af holdet, hvor Emil Skæddersdal burde have gjort det til 1-0 i 1.halvleg, hvor vi også fik en stor chance til Sode os undervejs.

En fornøjelse og en stolt træner efter kampen, som kunne se et frusterende Jyderup BK hold gå ned efter kampen”.

Skriv en kommentar