Home » UB1901 » Flotte sejre til Jernløse BK/Undløse BK U14- & U15-drenge

Flotte sejre til Jernløse BK/Undløse BK U14- & U15-drenge

Klubsamarbejdet mellem Undløse BK & Jernløse Boldklub har i dag været i aktion både i U14-drenge 2 rækken, og i U15-drenge Mesterrækken.

U14-drengene startede kampen i Roskilde mod Kfum’s Boldklub Roskilde med følgende hold: Julius, Jonas Svanebjerg, Lucas Roel Søgaard,  Sebastian, Oliver Møller, Kenan Mikkelsen, Jacob, Noah, Sebastian, Oliver H, & Anders Hansen.

Holdet startede lidt nervøst, måske grundet den første kamp hvor holdet havde en total offday, og tabte stort. Men de kom bedre med, og begyndte at spille en god gang teknisk fodbold, hvor forsvaret stod godt, og hvor de to defensive midtbanespillere lukkede  godt ned for deres stærke offensiv.

Bolden blev spillet godt op nedfra, og især holdets højre side kom til flere gode muligheder, for at komme til skud og indlæg, men manglede lige det sidste på banens sidste tredjedel. Men gæsterne havde godt styr på kampen, og fik da også den hidtil største chance, da Anders Hansen fik en friløber, som målmanden desværre reddede flot, og udover det kom holdet til et par halve gode muligheder og er enkelt langskud fra Kenan Mikkelsen.

Herefter var der en stor mulighed til Jacob, der måtte se sin ellers flotte afslutning ramme indersiden af stolpen og trille på tværs af målet, og 0-0 forblev stillingen til pausen, hvor Alexander kom ind for Noah.

Gæsterne dominerede hele 2.halvleg, og forsatte med at holde hjemmeholdet helt væk, mens der kom flere og flere halve chancer i den modsatte ende.

Tristan kom også ind efter pausen, og havde en mulighed for at få et straffespark, men valgte at blive på benene,  så dommeren ikke dømte den.

Men 5 minutter før tid kom forløsningen endelig, da Anders Hansen modtog bolden i feltet, hvor han sparkede bolden flot ned i modsatte hjørne.

De sidste 5 min er der lidt frem og tilbage. Slutfasen blev lidt hektisk, men gæsterne fik fuldt fortjent de tre point, og det var ekstremt vigtigt for trænerduoen Kevin Morf Pedersen & Dennis Buhl Andersen, at se holdet komme tilbage efter en forfærdelig kamp i sidste uge. Der var stor ros til hele holdet, som gjorde et rigtig flot, men med Kenan Mikkelsen og Jonas Svanebjerg, som holdes to bedste på dagen.

Vi har desværre ikke så meget info fra U15-drengene kan i Mesterrække, ligeledes imod KFUM BK Roskilde, men kan berette at Nikolai Holst Nielsen blev dobbelt målscorer i deres 3-2 sejr på hjemmebane.

Skriv en kommentar