Home » UB1901 » Flot sejr til 1.holdet på holdets træningslejr

Flot sejr til 1.holdet på holdets træningslejr

Undløse Boldklub ’s 1.hold vandt her til eftermiddag 5-1 over Horslunde BK fra Lolland-falsterserien.

Jonas Møllnitz & Benjamin Jensen bragte Tommy Gotfredsen ’s mandskab foran før pausen, efter et flot opspil mellem Oliver Pilgaard Christophersen & Thomas Søgaard Jensen til 1-0, og efter er hjørnespark til 2-0, i en situation hvor Thomas Søgaard nok havde bolden over stregen, inden Benjamin Jensen sendte den i nettet.

Oliver Pilgaard Christophersen scorede til 3-0 efter pausen, da han fra 30 meter sendte bolden i blød bue over målmanden, godt tilpasset med den stærke modvind.

Thomas Søgaard fik endnu en assist, da han fandt Alexander Pilgaard Christophersen tæt på baglinjen, og han vippede frækt bolden i nettet til 4-0.

Gæsterne fik reduceret til 4-1 bag Lasse Jensen, der ellers stod en fremragende kamp, inden Jonathan Kirk lukkede kampen til 5-1, efter et fremragende mål, med fire 1-2 kombinationer op igennem banen, hvor Horslunde BK-spillerne lignede træningskegler.

Sejren var en rigtig god fodboldmæssig afslutning på klubbens træningslejr på Falster, og kampen giver cheftræner Tommy Gotfredsen en rigtig god følelse forud for de sidste uger af opstarten, inden holdet den 7.april tager imod KFUM Roskilde BK på Undløse Stadion.

Skriv en kommentar