Home » UB1901 » Flot hjemmesejr til 1.holdet over Fløng Hedehusene

Flot hjemmesejr til 1.holdet over Fløng Hedehusene

20170826_125820

Undløse BKs 1.hold havde her til eftermiddag besøg af Fløng Hedehusene, i sæsonens første hjemmekamp, i en kamp hvor Lasse Jensen fik debut i målet.

Hjemmeholdet, der måtte undvære Nicki Jensen & Jonas Møllnitz, åbnede bedst, uden for alvor at være blive farlige, men midtvejs i 1.halvleg sendte Oliver Pilgaard Christophersen, Thomas Søgaard alene med målmanden, men topscoreren misbrugte den store mulighed, men bevarede alligevel overblikket, og sendte returbolden på tværs til Faton Gjyrevci, der sendte sit 90. 1.holdsmål i nettet, til 1-0 føring for Tommy Gotfredsens mandskab.

Der var tilløb til flere store muligheder, men den næstsidste aflevering manglede den sidste skarphed, og chancerne løb ud i ingenting. Lasse Jensen der debuterede i målet, og tog sig af de få farlige situationer, som gæsterne tilspillede sig, og de to hold gik til pausen med 1-0 på måltavlen.

Hjemmeholdet åbnede 2.halvleg med lyn & torden, og spillede næsten gæsterne ned under græstæppet i halvlegens første kvarter, uden at det store spilovertag gav resultat på måltavlen, og gæsterne bed sig mere og mere ind i opgøret, men Lasse Jensen i målet stod en fejlfri kamp, og viste stor sikkerhed i målet, og også Flemming Gotfredsen & Jeppe Babalola Andersson i forsvaret stod bomstærkt, og som cheftræner Tommy Gotfredsen lidt kækt sagde mod slutningen, så kunne de to hold have spillet hele natten, uden at gæsterne var kommet på tavlen.

Og i stedet for en hektisk slutfase, med muligheder for en tilfældig udligning, så blev det 2-0, da gæsternes udførte en omstilling, lige efter fodboldens abc, og slutteligt fik Thomas Søgaard sin anden assist, da han spillede Oliver Pilgaard Christophersen fri til scoring på midten, hvor han sled sig fri af forsvarsspillere og satte 2-0 målet i kassen.

Efterfølgende var der to stemmer til både Jeppe Babalola Andersson & Flemming Gotfredsen, mens Lasse Jensen fik hele 14 stemmer, efter en meget lovende debut, hvor han ligesom til træning, imponerede alt og alle.

Skriv en kommentar