Home » UB1901 » Fantastisk træningslejr for 1.holdstruppen

Fantastisk træningslejr for 1.holdstruppen

Igen i havde Undløse BKs bestyrelse valgt at støtte 1.holdets træningslejr “sydpå”, der bl.a bød på to kampe mod stærke lokale modstandere.

Her under kan I læse de opdateringer vi har lagt på klubbens Facebook-side i løbet af weekenden, og nogle af de mange billeder.  Resized_20170310_185305

Fredag: Undløse BKs 1.hold leverede 2017s bedste indsats, da de i aftenens træningskamp på Falster, satte halvfems perfekte minutter sammen, og vandt 2-0 over Lolland Falster Seriens tophold Listrup U&IF.

Nicki Jensen & Jonas Møllnitz scorede på hver sin side af pausen, i en kamp hvor Esben Frette Johnsen leverede en fremragende indsats i midterforsvaret.

received_10155118580617002 received_10155118580242002

Lørdag:  Det var et Undløse BK-hold, der efter den hårde kamp i går, helt forståeligt var hårdt ramt fysisk, da de her til eftermiddag spillede 1-1 imod Lolland/Falsterserie-mandskabet Nykøbing FC, der kom i front efter et lidt heldigt mål, der blev rettet af, og snød Daniel Rohde i målet.

Thomas Søgaard udlignede dog hjemmeholdets føring, da han kort før tid stensikkert omsatte et straffespark, begået imod ham selv, til slutresultatet 1-1.

20170311_150201

Tommy Gotfredsen kan være både glad & stolt over sit mandskab, der i går aftes slog en rigtig stærk lokal modstander, og til formiddagens lette træning fik finpudset diverse dødboldssituationer, og holdets zonespil.

Alt i alt har det været en fantastisk tur fodboldmæssigt, og nu skal drengene have lov til at styrke det gode sammenhold i truppen, når de skal ud besøge Nykøbing F’s aften- & natteliv.

NB!! Vi er i øvrigt blevet spurgt til de sorte sørgebind, man lige kunne ane på gårdagens holdfoto, og de var til ære for Anders Hørdum Made’s far, der meget pludselig døde i sidste weekend. Og vi ønskede selvfølgelig at vise vores støtte & respekt til “Maleren” & hans familie.

received_10155122249162002

Skriv en kommentar