Home » UB1901 » Blandet weekend-resultater for Undløse BK

Blandet weekend-resultater for Undløse BK

Undløse BKs 2.hold leverede en flot indsats ude imod Aaby GI, og burde have ført 3-0 allerede efter 20 minutter efter gigantiske chancer til Andreas Thode Christensen & Frederik Fischer, men i stedet stod den pludselig 2-0 til hjemmeholdet efter to tvivlsomme forsvarsaktioner, og efter pausen blev det blot til en enkelt reducering, da Frederik Fischer sendte et straffespark begået imod Anders Hansen i nettet.

Jonas Olsen’s mandskab burde have haft mindst et point ud af anstrengelserne, men holdet mangler virkelig en skarp angriber pt.

Jonas Svanebjerg var gæsternes bedste på dagen.

Undløse BKs 1.hold fik her til eftermiddag 3-3 på Hedehusene Idrætspark, i en kamp hvor Tommy Gotfredsens mandskab tog utrolig mange forkerte & dårlige beslutninger, og alt i alt er det eneste der er værd at tage med, at holdet trods alt fik et point med hjem.

Heric Ema var sit holds bedste på dagen, hvor han bidrog med både mål & assist.

Benjamin Jensen scorede til 3-2 kort før pausen, assisteret af Jonas Møllnitz, mens Thomas Søgaard slutteligt headede udligningen i kassen.

Heric Ema fik efterfølgende otte stemmer, mens Lucas Roel Søgaard & Lasse Jensen fik tre hver, og så var der enkelte stemmer til Jonas Møllnitz, Daniel Stormly & Jonathan Kirk.

Skriv en kommentar