Home » UB1901 » Bestyrelsesmøde 1.november 2016

Bestyrelsesmøde 1.november 2016

Bestyrelsesmøde 1.november 2016:

Til stede: Jimmi, Nadja, Camilla, Michael, Thomas, Anders

Kasserer
Alt er afleveret til Michael, så han kan gøre regnskabet klar til Generalforsamlingen.

Vig Festivalen gav samlet underskud, og derfor har vi skullet betale et beløb tilbage, for at dække det, og det samlede udbytte derfra har derfor været meget lille.

Sponsor
Flere nye sponsorer, og generelt er vi ved at få hoved & hale i de aftaler der ligger i forvejen.

Vi skal have nyt spillersæt til 1.holdet, og vi skal derfor ud at have fundet nogle nye sponsorer, og håber generelt meget på, at spillerne omkring vores fire Seniorhold, vil hive fandt i venner, bekendte & arbejdsgivere, så vi kan få nogle nye med ind i flokken.

U10-drengene skal ligeledes have nyt tøj.

Ungdom
Husk Ungdomsafslutning 5.november
Vi ændre lidt i træningstider til indendørs, da 1 time er for lidt for U10-holdet – Thomas & Jimmi giver besked via Facebook grupperne.

Info-mødet med FC Roskilde er rykket til det nye år (januar/februar).

Senior
Vi ønsker at støtte Træningslejren for 1.holdet med 200 kr pr spiller, og vi synes generelt at det er vigtigt, at vi bakker op omkring tingene, og håber selvfølgelig også det går den anden vej, så flere af 1.holdsspillere, deltager aktiv, når klubben mangler hjælp til det ene eller det andet.

Vi har afholdt et godt og konstruktivt møde om fremtiden med 4.holdet, og holdet fortsætter også efter nytår, og generelt er vi rigtig glade for også at kunne tilbyde bredden, et hold at spille på. Det er på samme møde besluttet, at 4.holdet fast spiller deres kampe oppe på træningsbanen, og 3.holdet på Kampbanen.

Kiosk
Vi har afmeldt vores dankort-aftale, så når vi til april igen overtage kiosken, vil man kun kunne betale med kontanter & Mobilepay.

Vi arbejder på at få et nyt komfur & en ny opvaskemaskine til Foreningshuset, og tager gerne imod, hvis der er nogen der har noget stående.

Evt
Vi ser rigtig meget frem imod Generalforsamlingen den 15.november, og håber på stor tilslutning fra folk. Husk at forslag skal sendes til Camilla senest en uge før, hvilket er på tirsdag den 8.november.

Således husket..

Skriv en kommentar