Home » UB1901 » Alexander Jensen på landsholdet

Alexander Jensen på landsholdet

Screenshot_20180314-190155

Det er ikke hver dag at en tidligere Undløse Boldklub-spiller trækker den danske landsholdstrøje over hovedet, men netop det har Alexander Jensen gjort de seneste dage, hvor han har været til DBUs U15-samling.

Alexander Jensen er en blandt i alt 25 drenge til samlingen på Sjælland, mens der samtidig er en lignende samling i Jylland.

I går spillede “Sjælland” en intern træningskamp, hvor Alexander spillede venstreback, og blev matchvinder for sit hold.

I dag bød så på “Sjælland” mod “Jylland”, hvor Alexander fik ca 60 minutter på henholdsvis venstre- & højrekanten, og hvor han slog det hjørnespark, der førte til “Sjællands” udlignende mål kort før tid. Og det var med Alexanders far, Brian Jensen & hans tidligere træner, Kevin Morf Pedersen, på sidelinjen.

Alexander Jensen har netop skiftet FC Roskilde ud med Lyngby Boldklub (Lyngby Boldklub U-Elite), for hvem han i sidste uge debuterede med en scoring, i en træningskamp imod FC Midtjylland.

Vi glæder os selvfølgelig til at følge Alexanders udvikling i fremtiden, og ønsker ham alt muligt held & lykke.

Husk i øvrigt at Alexanders tidligere holdkammerater, på vores nuværende U14/15-hold om uge drager på træningslejr i Malaga, og vi glæder os rigtig meget til at bringe billeder & info fra turen.

Skriv en kommentar