Home » UB1901 » 15.december – 1.holdet udgik nedrykning og rykkede op

15.december – 1.holdet udgik nedrykning og rykkede op

“Denne her er vigtig drenge. Hvis vi vinder i dag, så rykker vi i hvert fald ikke ned”.

Vi åbner dagens låge i Undløse BKs Julekalender med et legendarisk Michael Holt Jensen-citat fra hans oplæg forud for udekampen mod Munkholm FK i 2004.

Undløse BKs 1.hold var gået på sommerpause med optimisme efter en godkendt 5.plads – 7 point efter topholdet fra Raklev GI, men blot et enkelt point fra Jyderup BK på 2.pladsen.

Meget af den optimisme var dog væk ca to måneder senere, da holdet i efterårets 4.runde skulle op imod Holbæk-klubben Munkholm FK.

Klubben havde sagt farvel til Kim Schlicker i vinterpausen, da han havde fået muligheden for at prøve sig af i 2.division i Slagelse B&I, og efterårets tre første kampe havde blot givet to point, og bl.a et ordentligt hak i tuden med hele 1-5 på Silver Park imod Jernløse IF. Og derfor blev Michael Holt Jensen’s mandskab pludselig en del af et bredt felt der skulle spille for overlevelse. “Træneren” mente dog at en sejr ude over Munkholm FK ville gøre afstanden mellem de to hold så stor, at det ville give hans hold endnu en sæson i Serie 3, og han sendte følgende hold i aktion til “skæbnekampen”:

Tommy Nilsson, Flemming Gotfredsen, Michael Holt Jensen, Paw Søgaard, Kristian Olesen, Kasper Olesen, Anders Petersen, Kim Olsen, Niels Hansen, Jimmi Vaarskov & Casper Larsen.

Gæsterne startede kampen bedst, uden dog at skabe de store chancer, men kom dog alligevel fortjent i front, da efter Kasper Olesen efter en halv time headede et Kim Olsen-indlæg på overliggeren, hvorefter Jimmi Vaarskov kom først på riposten og headede bolden i nettet.

Jimmi Vaarskov fik yderligere to store muligheder før pausen, men han måtte se sine afslutninger gå tæt forbi målet, og da Casper Larsen heller ikke fik tilkendt det straffespark han følte sig berettiget til, så måtte gæsterne nøjes med 0-1 ved pausen.

Den føring blev dog fordoblet kort efter pausen, da Kim Olsen tog sagen i egen hånd, og afdriblede tre mand inden han uregelmæssigt blev nedlagt i feltet, og han scorer selv stensikkert fra 11 meter pletten.

Den scoring burde have skabt ro hos gæsterne, men i stedet overtag hjemmeholdet fuldstændig styringen, og kun flere store redninger af Tommy Nilsson gjorde at de ikke fik en fortjent reducering.

Midtvejs i 2.halvleg begik Flemming Gotfredsen et noget uheldigt straffespark, og hjemmeholdets reducering lå i luften, men med en helt fantastisk redning helt nede ved den ene stolte, så reddede Tommy Nilsson hjemmeholdets forsøg.

Det lykkedes for Munkholm FK at få reduceret kort før tid, og selvom de slutteligt kastede alt frem, og holdt gæsterne stand og fik de tre point med hjem.

Og altså tre point som Michael Holt Jensen mente måtte være nok til overlevelse, og som de fleste nok husker, så fik han helt ret.

De blåklædte vandt herefter 6 af de sidste 7 kampe, hvilket for første gang i klubbens historie sendte holdet i Serie 2.

Skriv en kommentar