Home » UB1901 » 12.december – Et gensyn med klubbens største spillere

12.december – Et gensyn med klubbens største spillere

Bag dagens låge i Undløse BKs Julekalender gemmer der sig en af de mest velbesøgte kampe på Undløse Stadion de sidste 20 år, nemlig Opvisningskampen ifm Undløse Cuppen 2017.

Undløse Cuppen er traditionelt blevet skudt igang med Herre Senior-kampe, men i 2017 kom der nye øjne på vores uge 26, da et nyt “Undløse Cup-udvalg” skubbede lidt til båden, og flyttede Herre Senior-kampene til fredag & Gadefodbold-turneringen til lørdag, og så skød vi det hele igang med en Opvisningskamp mellem Undløse BKs daværende 1.hold og så et All Stars-hold af tidligere spillere, selvfølgelig ledet af Michael Holt Jensen & Jan Rasmussen.

Og det lykkedes os at samle dette slagkraftige hold:
Tommy Nilsson, Andre Vinsløv, Kenneth Lehmann, Jesper “82” Nielsen, Paw Søgaard, Danny Hensen, Flemming Gotfredsen, Niels Hansen, Kenney Pedersen, Kris Pedersen, Lukas Larsen, Tommy Gotfredsen, Jimmi Vaarskov, Casper Larsen, Didi Ahmed, Kim Olsen, Mikael Olsen & Martin Müllertz, mens Kevin Morf Pedersen & Kim Schlicker skadet så til fra sidelinjen.

Kampen var sponsoreret af Jacob Asbjørns nye firma, Asbjørn Biler, mens nu afdøde Leif “Posten” Sode stod for kampens første spark sammen med Formand Tom Søgaard.

Tribunen & begge sidelinjer var tæt pakket med tilskuere, og kampen kickstartede en historisk Undløse Cup med rekord mange gæster alle dagene.

2017-holdet trak sig sejrrigt ud af opgøret med 6-4 på mål af Thomas Søgaard, Frederik Vestergård, Max Christensen (2), Jonas Møllnitz & Nicki Jensen, mens All Stars-holdets fire mål blev scoret så Martin Müllertz, Lukas Larsen, Mikael Olsen & Jimmi Vaarskov.

På samme dato året efter gentog vi succesen, da Undløse BKs All Stars-hold tabte 5-3 til en udvalgt Jernløse BK All Stars-hold. Per Grenaa var ny i truppen og han tegnede sig for to scoringer, mens Kenney Pedersen stod for hjemmeholdets sidste scoring.

Udover Per Grenaa var også Kasper Olesen, Per Nordahl, Rene “Turbo” Christensen & Kevin Morf Pedersen nye i truppen.

Skriv en kommentar