Home » UB1901 » 1.holdet sled sig videre i DBU Pokalen

1.holdet sled sig videre i DBU Pokalen

Undløse Boldklub ’s 1.hold spillede sig her til aften videre i DBU Pokalen, da de på udebane besejrede Jystrup IF med 3-2.

Gæsterne havde Kim Schlicker & Jimmi Elsted Vaarskov på sidelinjen, i Tommy Gotfredsen ’s fravær, og de kunne se deres hold komme hurtigt bagud både 1-0 & 2-0, men da efter de første 10 minutter fik lidt mere styr på tingene, så sad de blåklædte på begivenhederne resten af kampen.

Rene Skovgaard Hendriksen fik comeback i målet, da Lasse Jensen tidligt måtte udgå med en ankelskade, og han havde et par gode redninger, og gav en god ro til de bagerste rækker.

Alexander Pilgaard Christophersen fik gæsternes største chance før pausen, men 2-0 forblev stillingen til pausen.

Gæsterne var altdominerende efter pausen, hvor Thomas Søgaard Jensen reducerede til 1-2 på et flot langskudsmål fra ca 20 meters afstand.

Undløse BKs kaptajn stod for det udlignende mål, da han scorede via et flot indlæg fra Oliver Pilgaard Christophersen midtvejs i 2.halvleg, og det matchvindende mål stod hjemmeholdet selv for, de de uheldigt dirigerede bolden i eget net, efter et skarpt Martin Aaberg-frispark.

Hjemmeholdet smed et par stor folk med frem til sidst, hvor gæsterne fik to lidt tynde gule kort, men alligevel kom sejren aldrig for alvor i fare.

Hvis man ser bort fra de første par minutters kollaps, så var det en fuldt fortjent sejr, med Frederik Vestergård som sit holds bedste på dagen. Men der var også store roser til unge Marcus Primgaard-Hansen, der kom ind efter 15 minutter, og spillede en rigtig flot og solid kamp på højreback.

Skriv en kommentar