Home » UB1901 » 1.holdet hentede flot sejr i Hvalsø Ny Idrætspark

1.holdet hentede flot sejr i Hvalsø Ny Idrætspark

Tommy Gotfredsens mandskab skulle her til eftermiddag ud og revanchere sig for åbningsnederlaget i Såby, og det skulle gå ud over Hvalsø IF, i en kamp hvor Jeppe Babalola Andersson fik debut i den blå trøje, hvori han leverede en rigtig flot præstation.

Hjemmeholdet startede i en meget lav 3-5-2 opstilling, og havde efter blot 5 min skabt to gode omstillingsmuligheder, som dog aldrig for alvor blev farligt, og herefter meldte gæsterne sig ind, med to nærgående forsøg fra Jonas Møllnitz & Martin Aaberg Hansen.

Gæsterne kom da også i front, da et perfekt Martin Aaberg-hjørnespark fandt Jonas Møllnitz bagerst i feltet, hvor han headede den på tværs til Thomas Søgaard, der uden problemer sendte bolden i nettet.

Det blev 2-0 blot 7 minutter senere, da Martin Aaberg lagde er fremragende indlæg i det forreste område af feltet, hvor Jonas Møllnitz sled sig foran sin direkte modspiller, og headede bolden i nettet.

Martin Aaberg var rigtig stærk i indledningen, men måtte lade sig udskifte kort efter pausen, efter en svinestreg, hvor han blev stemplet på anklen.

Hjemmeholdet kom tilbage i kampen, da de efter en omstilling, fik scoret via et angreb, som gæsternes defensiv ikke fik løst optimalt, og de to hold gik til pause med stillingen 1-2.

Benjamin Jensen havde erstattet Martin Aaberg før pausen, og han gjorde en rigtig fin figur på den centrale midtbane, og det var også ham der fremtvang det straffespark, som Thomas Søgaard sikkert omsatte til en 3-1 føring 10 minutter inde i 2.halvleg.

Hjemmeholdet skabte stort ingenting, men fik endnu et lidt tilfældigt mål, da et langskud strøg igennem venner & fjender og ind i nettet.

Gæsterne svarede dog hurtigt tilbage, da indskiftede Tobias Holst Nielsen tog et fremragende løb op af kanten, hvor han med sin fart skabte overtal på midten, hvor Jonas Møllnitz spillede bredt til Thomas Søgaard, der elegant fandt Jonas Møllnitz midt i feltet, hvor han med et frækt vip satte bolden over hjemmeholdets keeper.

Nicki Jensen & Thomas Søgaard havde to gode muligheder, for at lukke kampen helt, men i stedet blev det spændende til sidst, da hjemmeholdet reducerede til 3-4, på et straffespark som det var meget svært at få øje på.

Men de blåklædte drenge stod imod i den lidt hektiske slutfase, og fik fuldt fortjent de tre point, som betyder at holdet ligger på en øjeblikkelig 3.plads inden Svogerslev BK & Holbæk United mødes i morgen.

Efterfølgende var der to stemmer til Esben Frette Johnsen, tre stemmer til den dobbelte målscorer Thomas Søgaard, mens matchvinder Jonas Møllnitz fik hele tiden stemmer.

Tommy Gotfredsens mandskab spiller igen allerede på onsdag, hvor Tune IF er gæster på Undløse Stadion.

Screenshot_20170422-155111

20170422_110211

Skriv en kommentar